Sommer 2019 web - Side 28



Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz
7 dage
Tyskland

Bodensøen l
Pris fra kr. 6.999,-
Friedrichshafen
Bodensøen er centrum for ”Dreiländereck”,
hjørnet hvor Tyskland, Østrig og Schweiz
deles om søen. Bodensøen er Europas 3.
største sø. Søen er 63 km lang - max 14 km
bred og max 252 m dyb, omgivet af vinbjerge,
frugtplantager og hyggelige gamle byer –
beliggende som perler på en snor. Og alt
sammen indrammet af bjergene. Bodensøen
er så stor, at 85.000 Airbus fly af typen A 380
kunne parkeres ved siden af hinanden. Søen
er så dyb, at Frankfurt Messetårn kan stå her
og søen er så ren, at millioner af mennesker
kan forsørges med rent drikkevand.
Rhinen, der gennemstrømmer Bodensøen
transporterer hvert år 3 mill kubikmeter
aflejringer til søen – så søen om 20.000 år
sandsynligvis vil være fyldt, men det vil de
fleste af os ikke opleve.
Vi skal også se ”blomsterøen” Mainau.
Desuden skal vi opleve Europas største
vandfald ved Schaffhausen i Schweiz, hvor
Rhinen falder 25 m.
1. dag
Vi skal have afgang fra vore hjembyer så vi kan
krydse grænsen omkring kl. 10.00 og kører
med passende pauser til Midttyskland for
mellemovernatning.
2. dag
Atter friske fortsætter vi turen sydpå. Turen
går gennem det bakkede Rhön område,
forbi Würzburg og Ulm inden vi midt på
eftermiddagen når ned til Bodensøen. Her
skal vi bo i Friedrichhafen de næste 4 nætter.
”Vores by” er beliggende på nordsiden af søen.
3. dag
Vi slapper af her ved Europas 3. største sø. En
del af dagens tema er Zeppelin og vi besøger
selvfølgelig det nye Zeppelin Museum. Her
er den største og mest betydningsfulde
samling omkring alt vedrørende Zeppelin
Luftskibsfart. Vi får hele den tekniske og
historiske baggrund for luftskibene, der første
gang steg til vejrs fra søbredden netop her d.
2. juli 1900. Manden bag disse luftskibe var
grev Ferdinand von Zeppelin og han førte bl.a.
28
nyhed
selv luftskibet Hansa, der landede på Amager
i 1912. Museet er indrettet i den tidligere
havnebanegård – altså beliggende direkte ved
søen. På vores gåtur rundt i byen kommer vi
også forbi Zeppelin mindesmærket med hans
motto: ”Man skal ville det og tro på det – så
skal det nok lykkes!”. Jo….. denne Zeppelin var
en viljestærk mand! Der bliver tid til at nyde
den dejlige promenade, havnen og den ældre
bydel. Her står, som et vartegn for byen, det
gamle slot med tilhørende kirke.
4. dag
Vores centrale beliggenhed gør det også muligt
at aflægge en lille visit i nabolandene Østrig,
Liechtenstein og Schweiz.
Vores køretur bringer os først via det lille hjørne
af Østrig med Bregenz. Gennem Rhindalen
når vi det lille fyrstedømme Liechtenstein,
hvor vi pauser kort i hovedstaden Vaduz. For
kunstinteresserede, frimærkesamlere og
tilhængere af skattely – ja, så er Liechtenstein
stedet.
Herfra krydser vi Rhinen og kører ind det
nordøstlige hjørne af Schweiz. Turen går forbi
Wildhaus til Schwägalp, hvorfra det er muligt at
tage svævebanen op til Säntis i en højde af 2504
m.o.h. Betagende udsigt over Appenzellerlandet,
Alperne og Bodensøen i klart vejr. Turen med
banen tager 10 min og forgår med en stor
kabine. Videre går turen gennem de hyggelige
byer Urnäsch og Appenzell. Sidstnævnte er
hovedbyen i kantonen af samme navn, en egn
med stolte traditioner. Og tænk sig…. På trods
af at Schweiz indførte almindelig stemmeret
for kvinder i 1971, ja – så fik kvinderne i denne
egn ikke stemmeret før 1990. Hjem via St.
Margrethen og Bregenz.
5. dag
Tæt på Friedrichhafen har vi den skønne by
Meersburg. Meget romantisk og farverig
med et af Tysklands ældste borganlæg. Vi går
inden for byporten og oplever her lidt af byens
charme inden turen fortsætter med skib til
blomsterøen Mainau. Mainau er områdets
helt store attraktion og farverig året rundt
med tulipaner i foråret – roser om sommeren
Meersburg
og dahlia i efteråret og så lige alt det andet!!!
Mainau er en oplevelse året rundt. Det kønne
barokslot har skiftende udstillinger – så måske
er her også noget at se på! Øen er 44 ha
med mildt klima og frodig vækst. Øen ejes af
familien Bernadotte, hvis aner går tilbage til
Dronning Victoria af Sverige. Hun blev født
prinsesse af Baden.
6. dag
Vi forlader Friedrichshafen og tager mod
Meersburg, hvorfra vi i dag sejler til Konstanz.
Vi kører gennem Stein am Rhein videre til
Schaffhausen med Rhinfaldet og ser hvordan
vandmasserne 25 m ned. Herfra kører vi videre
til Midttyskland for overnatning.
7. dag
Efter morgenmaden forlader vi hotellet
og kører nordpå med passende pauser
bl.a. for at få dagens ret / frokost. Sidst på
eftermiddagen når vi grænsen, her holder vi
ved et grænsesupermarked. En tur med mange
oplevelser er ved at nå sin ende.
Rejsefakta
Pris
Pr. person: ........................................Kr. 6.999,Eneværelsestillæg: ...........................Kr. 1.100,TERMINER 2019:


13.05. - 17.05.
19.08. - 23.08.
07.10. - 11.10.
Prisen inkluderer
- Bus i 7dage
- Overnatning på hotel i 6 nætter
- Ophold med halvpension
- Entré til Zeppelin Musuem
- Svævebanen til Santis
- Sejltur til/fra Mainau samt entre,
- Færge fra Meersburg til Konstanz
- Dagens ret/frokost sidste dag
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Seehotel Friedrichshafen
www.seehotelfn.de
Valuta: €





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm