Sommer 2019 web - Side 42



Teufelsmoor
l Djævlemosen
Pris fra kr. 2.999,-
Tyskland
4 dage
Worpswede
En spændende tur til Teufelsmoor, Bremen,
og Altes Land. På turen besøger vi bl.a. den
store Rhododendronpark, som ligger i den
gamle hansestad Bremen, her bliver der tid til
en byrundtur og god tid til hygge. Hjemturen
går gennem frugtavlsområdet Altes Land. Vi
skal bo på det hyggelige Hotel Grasberger Hof
i byen Grasberg.
1. dag
Turen går via Süderlügum og Husum til
Friedrichstadt, hvor der bliver pause med
mulighed for at gå en tur i denne smukke
og specielle by omgivet af kanaler. Herefter
går turen videre til det store sluseanlæg
Eidersperrwerk. I Glückstadt krydser vi Elben,
og sidst på eftermiddagen når vi frem til Hotel
Grasberger Hof. Efter indkvartering spiser vi
middag i restauranten.
2. dag
Efter dejlig morgenmad kører vi ud i Djævlemosen, som strækker sig fra Grasberg til Elben.
Mosen dækker et areal på 500 km2 og bliver
afvandet af floderne Hamme og Wümme.
Mosen har på steder været ned til 12 m dyb. Her
er også et stort net af vandveje, så man kunne få
transporteret tørv ind til byerne, hvor det blev
brugt til brændsel. Vi skal på tur med ”Moppel”,
af nogen kaldet Moorkieker- altså mosekiggeren,
som er en tipvognsbane, der kører os rigtigt
ind i mosen, vi hører om mosen samt hvor
møjsommeligt arbejdet var her. ”Moppel” er et
lille diesellokomotiv med 20 hestekræfter. Midt
på eftermiddagen når vi Worpswede, som ligger
midt i Teufelsmoor. Worpswede er kendt for
Worpswedemalerkolonien, der blev grundlagt
her i 1889, et bo- og arbejdsfællesskab for
kunstnere. Sidst på eftermiddagen når vi tilbage
til Grasberg.
3. dag
Dejlig udflugt til stemningsfulde Bremen. Først
besøger vi den 46 ha store Rhododendronpark
med såvel vilde som dyrkede arter. Foruden
Rhododendron findes masser af andre
blomster og flere forskellige landskabsformer.
Efter et par hyggelige timer i parken skal vi på
Bremen Stadtmusikanten
Bremen rådhus
byrundtur i Bremen. Her skal vi se rådhuset,
statuen af ”Die Bremer Stadtmusikanten”, St.
Petri Dom og den gamle bydel Schnoor. Der
bliver også tid til at opleve stemningen på en af
de mange cafeer i den indre by. Efter en dejlig
dag går turen tilbage til Grasberg.
4. dag
Efter morgenmaden forlader vi Grasberger
Hof og kører mod Altes Land. Området er
det største frugtavlsområde i Nordeuropa og
dækker et areal på ca. 14.300 ha. Her avles først
og fremmest æbler, men vi ser også kirsebærog pærer. Undervejs kommer vi gennem flere
af de små landsbyer, som præges af de gamle
bindingsværkshuse og -gårde. Vi besøger den
hyggelige by Stade og inden vi forlader den
får vi frokost. Vi fortsætter gennem Altes
Land og undervejs kommer vi forbi den store
flyfabrik, hvor Airbusflyene produceres. Ved
Hamborg sætter vi kursen mod nord og ud
på eftermiddagen holder vi en pause ved et
grænsesupermarked. Hjemkomsten vil være
først på aftenen.
Rejsefakta
Pris
Pr. person:.........................................Kr. 2.999,Eneværelsestillæg:............................Kr. 500,Prisen inkluderer
- Bus i 4 dage
- Overnatning på hotel i 3 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Færge over Elben
- Rundvisning med ''mosekiggeren''
- Rhododendronpark
- Frokost sidste dag
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Hotel Grasberger Hof
www.grasberger-hof.de
Valuta: €
42





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm