Sommer 2019 web - Side 51



Pris fra kr. 4.649,-
5 dage
Leer
Det skønne Ostfriesland byder velkommen
til en masse ferieglæder. Vindmøller og
klapbroer, seværdige havnebyer med skønne
miljøer. Det flade land med moser og kanaler
indbyder til nogle dejlige oplevelser. Vi bor
i Ostfrieslands hemmelige hovedstad Leer,
som har en romantisk gammel bydel med
Teekontorer og gamle lagerhuse, en havn
med museumsskibe, men Leer er også en
moderne indkøbsby. Vi kommer på denne tur
en tur til det gæstfrie Holland, hvor vi besøger
Gronningen og Giethorn.
1. dag
Vi krydser den dansk-tyske grænse. Og vi
fortsætter gennem Slesvig-Holsten, forbi
Hamborg ind i delstaten Niedersachsen og
videre forbi Bremen til Ostfriesland og Leer, som
Papenburg
vi forventer at nå midt på eftermiddagen. Vi
bliver indkvarteret på vores centralt beliggende
hotel. Sidst på eftermiddagen vil rejselederen
vise rundt i byen, så man ser nogle af
seværdighederne og forretningerne. Aftensmad
på hotellet.
2. dag
I dag skal vi rundt i Ostfriesland. Vi starter med at
køre til Moordorf, her besøger vi Moormuseum
(tørvemosemuseet). Museet bliver også
kaldt ”fattigdommens museum”, fordi her
vises der noget om det møjsommelige liv, det
var at leve og få et udkomme i tørvemoserne.
Tiden i moserne er her vist fra 1767 til omkring år 1900. Videre fortsætter vi gennem det
flade land ud til digerne ved vadehavet forbi
færgehavnebyerne Bensersiel og Norddeich
til det maleriske lille fiskeleje Greetsiel med
tvillinge møllerne, her bliver der et ophold.
Turen fortsætter forbi Emden tilbage til Leer,
som vi når ud på eftermiddagen. Aftensmad på
hotellet.
3. dag
Dagens udflugt går til Holland. I Groningen er
der hver tirsdag, fredag og lørdag ugemarked.
Hollands yngste by har en bevægende historie,
som kan aflæses i de historiske lagerhuse,
baggårde og gavlhuse. Historiske bygninger
blandet med moderne arkitektur. Vi oplever
her en ”farverig” by i hjertet af Nordholland. Vi
forsætter til Giethoorn, som er forbudt for biler.
Landsbyen er kendt som ”Hollands Venedig” og
har i dag 2.500 indbyggere. Man ser bedst byen
til fods, på cykel eller fra en båd. Alle husene
ligger i rækker langs kanalerne. Giethoorn
er en ”guldklump” i sig selv og beboerne er
stolte af deres særprægede huse med stråtag,
der har udsigt til kanalerne. Disse kanaler
blev gravet i løbet af de seneste århundreder,
tørveindustrien har skabt store søer mod øst
og syd. Vi starter besøget med en kop kaffe og
et stykke kage, og så skal vi udforske Giethoorn
med de 150 broer fra en kanalpram og nyde
atmosfæren i denne særprægede landsby. Sidst
på eftermiddagen er vi tilbage i Leer. Aftensmad
på hotellet.
Giethoorn

Tyskland
Ostfriesland l Krydret med besøg i Holland
4. dag
I dag kører vi til Papenburg, byen som også
har en lang historie med tørv. Det byen er
mest kendt for i dag er MEYER-skibsværftet,
der ligger her ca. 35 km op ad Ems floden. De
bygger i øjeblikket 2 krydstogtsskibe om året og
det skal vi se og høre om i Meyer-værftets nye
”udstilling”. Vi hører lidt om værftets historie,
ser et par film, så ser vi modeller af de skibe,
der er blevet bygget her. Der bliver også tid til
at se ind i den store hal, hvor de bygger på 2
skibe ad gangen. Efter dette interessante besøg,
holder vi en lille frokostpause (ikke indkluderet)
inde i Papenburg by, så vi også ser denne bys
særpræg. Først på eftermiddagen følger vi noget
af ”Deutsche Fehnroute” (tørvemoseruten)
tilbage til Leer. Aftensmad på hotellet.
5. dag
Vi pakker bussen og forlader Leer og
Ostfriesland. Turen hjem kører vi via Bremen
og Hamburg. Undervejs holder vi en pause
for at købe frokost. Ud på eftermiddagen når
vi grænsen, hvor vi holder en pause inden vi
fortsætter til vore afrejsesteder.
Rejsefakta
Pris
Pr. person:......................................... Kr. 4.649,Eneværelsestillæg:............................ Kr. 800,Prisen inkluderer
- Bus i 5 dage
- Overnatning på hotel i 4 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Kaffe, kage og sejltur i Giethoorn
- Moormuseum
- Meyer skibsværft
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Best Western Hotel Frisia
www.frisia.bestwestern.de
Valuta: €
51





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm