Sommer 2019 web - Side 54



5 dage
Holland

Holland l Utrecht, Amsterdam og Rotterdam
nyhed
Pris fra kr. 4.399,-
Utrecht
Kom med på en spændende rejse til Holland,
hvor vi bor i den hyggelige universitetsby
Utrecht, som er Hollands fjerdestørste største
by og en af verdens største cykelbyer. Vi skal
besøge storbyerne Amsterdam og Rotterdam,
hvor vi får et unikt indblik i byernes historie,
kultur og arkitektur.
1. dag
Turen går sydover, gennem Nordtyskland, mod
den hollandske grænse og videre gennem det
nordlige Hollands landbrugsland. Vi kører ned
over Groningen og øst om Zuidersøen inden vi
når frem til Hotel Ibis i Utrecht. Efter indtjekning
spiser vi aftensmad.
2. dag - Cykelbyen Utrecht
I dag skal vi efter morgenmaden på en tur rundt
i Utrechts hyggelige gader. Romerne anlagde et
kastel her på Rhinens bred, som blev til Utrecht.
Senere blev stedet til et gejstligt centrum og
det afspejler sig i de mange kirker, der findes i
byen i dag. Vi går en lille byrundtur og derefter
bliver der fri tid på egen hånd til frokost. Der
også mulighed for at se nærmere på byens
middelaldercentrum og de mange kanaler der
løber igennem byen.
Kinderdijk
Bussen afgår til hotellet hen på eftermiddagen,
her spiser vi også aftensmad.
3. dag - Amsterdam, Hollands
charmerende hovedstad
Efter morgenmaden pakkes bussen og vi begiver
os mod Hollands hovedstad - Amsterdam.
Det første sted vi besøger er diamantsliberiet
Gassan, hvor vi får en rundvisning og lidt at vide
om denne betydelige industri for Amsterdam
og Holland i det hele taget. Herefter kører
vi til centrum af byen og tager på en lille
kanalrundfart.
En tur på Amsterdams kanaler er jo den "rigtige"
måde at se byen på. Vi passerer mange af
Amsterdams berømte gavlhuse og ser også
mange af byens husbåde. Efter sejlturen bliver
der tid på egen hånd til frokost, gåtur, shopping
eller museumsbesøg. Hen på eftermiddagen går
turen tilbage til hotellet i Utrecht, hvor vi spiser
aftensmad.
4. dag - Rotterdam med Europas
største havn
I dag skal vi en smule mod sydvest. Vi skal besøge
Hollands eneste "ægte" millionby Rotterdam.
Rotterdam har Europas største havn og gennem
Rotterdam
en årrække, fra 1962 - 2004 var den faktisk
verdens travleste. Vi skal kigge lidt på denne
store by, som ikke har meget gammelt byggeri
tilbage, pga. voldsomme bombardementer i
1940. Det har også medført at byen fremstår
næsten ny i dag. Vi starter ved den berømte
Euromast, hvor man i 185 m højde har den mest
fantastiske udsigt over hele byen og i godt vejr
kan se helt til Belgien. Bagefter skal vi på en
spændende havnerundfart i den store havn vi
har kigget ud over. Efter dette spændende besøg
slutter vi dagen af med at besøge Kinderdijk, en
af Hollands absolutte topturistattraktioner. Her
findes den største gruppe af poldermøller, der er
bevaret i Holland og de ligger på deres originale
plads. Kinderdijk kom i 1997 på UNESCOs
Verdensarvsliste. Vi tager en pause her inden vi
vender tilbage til Utrecht og vores hotel.
5. dag
Så er turens sidste dag oprundet. Vi starter tidligt
og kører via Arnhem, Apeldorn og Hengelo til
den tyske grænse. Lidt nord for Bremen skal vi
have en hyggelig afsluttende frokost. Derefter
gennem Hamborg til grænsen med mulighed
for grænsehandel og efterfølgende er det retur
til Danmark igen.
Rejsefakta
Pris
Pr. person:.........................................Kr. 4.399,Eneværelsestillæg: ...........................Kr. 1.600,Prisen inkluderer
- Bus i 5 dage
- Overnatning på hotel i 4 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Kanaltur i Amsterdam
- Havnerundfart Rotterdam
- Entré Euromast
- Byrundtur Utrecht
- Frokost 5. dag
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Ibis Hotel Utrecht
www.ibis-hotel-utrecht.nl/en
Valuta: €
54





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm