Sommer 2019 web - Side 66



Sydengland l
Kan krydres med maleriske Isle of Wight
England
7/8 dage
Pris fra kr. 7.099,-
Brighton Royal Pavilion
Sydengland har meget at byde på - et landskab
præget af grønne bakker, smukke landsbyer
samt borge og slotte fra middelalderen, der
dukker op overalt og fortæller om de mange
historiske begivenheder, der har fundet sted i
disse egne siden Romertiden.
1. dag
Turen går hurtigt sydover gennem Nordtyskland
til middag og overnatning.
2. dag
Efter morgenmad fortsætter vi gennem Belgien
til Frankrig og Calais, hvorfra vi sejler over den
engelske kanal. Sejlturen varer kun 90 min., og
kort efter afgang begynder vi at kunne se de
hvide klinter ved Dover. Efter anløb i England
kører vi langs kysten til vort hotel i Brighton,
hvor middagen venter.
3. dag
Brighton er en meget interessant by! Vi
spadserer en tur gennem The Lanes, Brightons
oprindelige fiskerlandsby med snævre gyder og
mange forretninger. Der bliver også lejlighed
til en tur på den flotte promenade og en tur
ud på The Pier. Vi besøger The Royal Pavilion,
et tidligere kongeligt slot bygget i indisk og
kinesisk stil med mange kupler og spir. På turen
gennem slottet kommer vi gennem nogle af
Europas smukkeste sale.
Beachy Head
4. dag
Udflugt i den dejlige natur og kultur i
Sydengland. Vi besøger Battle nær byen
Hastings og ser resterne af klosteret, hvor
Vilhelm Erobreren sejrede i slaget i 1066.
Besøg i Hastings med mulighed for at nyde lidt
frokost, måske skal Fish & Chips testes! Dagens
oplevelser slutter helt ude ved kanalen ved
Beachy Head, hvor klinterne rejser sig lodret op
af havet. Udsigten over kanalen og langs den
hvide klintekyst er overvældende.
5. dag
Udflugt mere vestpå med besøg i byen
Winchester. Her ligger en af Englands største
og ældste domkirker. Byen var i en periode
Knud den Stores hovedstad, og ifølge historien
er Knud begravet i kirken. Winchester er i
øvrigt også en meget velholdt by med et smukt
rådhus og rådhusplads. Om eftermiddagen skal
vi igen på slotsbesøg på den bedst bevarede
borg i England, Arundel Castle, som har været
i den samme slægts eje siden det 11. årh. I
forbindelse med borgen ligger et parkanlæg.
Arundel Castle er en fantastisk oplevelse.
6. dag
Efter morgenmad forlader vi Brighton og kører
til Folkestone. Her kører bussen på toget,
som i løbet af ca. 40 min. bringer os tilbage
til Frankrig. Vi kører nu gennem Frankrig og
Belgien til overnatning i Tyskland.
Beachy Head
7. dag
Turen fortsætter nordpå. I Nordtyskland
holder vi en pause, med mulighed for at købe
frokost, inden vi i løbet af eftermiddagen
når grænsen. Mulighed for pause, inden vi
fortsætter hjemad efter en meget spændende
rejse.
Denne rejse kan med fordel laves som en
8-dages tur med besøg på Isle of Wight.
Øen er Englands sydligste punkt med
væsentligt mildere klima end fastlandet og
således et yndet ferieområde. Besøg i bl.a.
øens største by Newport og ikke mindst Ryde,
som rummer masser af victorianske bygninger
og en meget smuk strandpromenade.
Rejsefakta
Pris 7 dage
Pr. person:.........................................Kr. 7.099,Eneværelsestillæg:............................Kr. 1.200,Pris 8 dage
Pr. person: ........................................Kr. 8.299,Eneværelsestillæg:............................Kr. 1.400,Prisen inkluderer
- Bus i 7 eller 8 dage
- Overnatning på hotel i 6 eller 7 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Færgeoverfart og Tunnel
- Royal Pavillon
- Battle i Hastings
- Winchester
- Arundel Castle
- Færge t/r Isle of Wight på 8 dags tur
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Kan også arrangeres med fly. Forespørg pris.
Jurys Inn Brighton
www.jurysinns.com
Valutaer: € & £
Adaptor bør medbringes til engelsk strømstik.
66





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm