Sommer 2019 web - Side 76



5 dage
Polen

Gdansk l Den smukke Pommerske havneby
Pris fra kr. 5.399,-
Gdansk
Kun en kort flyvetur fra Billund ligger
Gdansk, som er Polens 6. største by med ca.
en halv million indbyggere. Byen byder på
charmerende torve, skønne spisesteder og et
væld af historiske seværdigheder.
1. dag
Fra morgenstunden er der afgang med fly
fra Billund lufthavn. Efter en kort flyvetur,
ankommer vi til Gdansk Airport. Derefter er der
transfer ind til Gdansk. Transfertiden er heldigvis
kort, så efter en halvtimes kørsel er vi fremme
ved hotellet. Der er nu tid til at få pakket ud og
slappe lidt af, inden vi går samlet ned på en lokal
restaurant og får frokost. Efter at have smagt på
en række polske specialiteter, skal vi på en tur
rundt i byen til fods.
Vi går langs det lange torv og ser rådhuset,
Neptun Springvandet, Det Gyldne Hus og Den
Grønne Port. Vi ender på Mariagaden, hvor
vi skal ind i den smukke Mariakirke, der er
Polens største kirke og kan rumme op til 20.000
mennesker. Efter gåturen vender vi hjem til
vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.
2. dag
Efter morgenmaden starter vi med at køre til
skibsværftet, hvor Lech Walesa arbejdede som
elektriker. Her ser vi det berømte ”Stocznia”
Westerplatte
skilt, som blev synonym med Polens kamp for
demokrati. Herfra går turen til Det Europæiske
Solidaritets Center. Den enorme bygning ligner
skroget på et skib, faktisk mest et rustent
skrog, med masser af stål og glas. Men skindet
bedrager, for indenfor i den 25.000 m2 store
bygning, venter en anderledes og spændende
udstilling. Historien om de modige mennesker
der satte deres liv på spil for retten til demokrati,
fortælles levende i lyd og billeder. På turen
rundt føles det næsten som om vi er med i
revolutionen.
3. dag
Dagens første stop bliver på den lille halvø
Westerplatte, der ligger i Gdansk-bugten. Det var
her det tyske panserskib ”Schleswig-Holstein”,
affyrede de første skud d. 1. september 1939 –
startskuddet til 2. Verdenskrig. I dag står der et
stort mindesmærke, til ære for de faldne polske
soldater.
Vi fortsætter nu til den tidligere Stutthof
koncentrationslejr, der i dag er et museum.
Stutthof startede som en beskeden fangelejer,
men blev i 1941 overført til det tyske SS
og i 1942 blev den officielt anerkendt som
koncentrationslejer. Det var til denne lejer at de
danske kommunister blev overført, efter at have
siddet i Horserødlejeren. I 1943 blev de stuvet
ned i bunden af et skib og sejlet til winoujcie,
hvor de blev læsset i kreaturvogne og kørt til
Stutthof. I alt sad der 152 danskere i lejeren,
hvoraf 132 vendte hjem efter krigen var slut.
Efter, hvad der helt sikkert vil være et følelsesladet
besøg, kører vi til en lokal restaurant, hvor vi
sammen spiser frokost.
Efter frokosten kører vi tilbage til Gdansk, hvor
der er tid til lidt afslapning inden vi sammen
spiser middag på hotellets restaurant.
4. dag
I dag skal vi langt tilbage i historien, når vi kører til
den gamle middelalderborg Malbork, der i 1997
blev optaget på UNESCOs Verdensarvs liste.
Malbork er et imponerende syn, der er opført i
røde mursten og den største af sin art i Europa.
Da den tyske korsridderorden vendte tilbage
til Europa efter deres nederlag i Jerusalem,
76
nyhed
Malbork
fik de af kejser Frederik d. 2.´s tilladelse til at
drive korstog mod de hedenske preussiske
stammer ved Østersøen og beholde det land de
erobrede. De slog sig ned her og i 1309 flyttede
stormesterordenens hovedsæde fra Venedig
til Malbork. Borgen er omgivet af mure med
porte og tårne og når man går rundt i de gamle
sale, kan man tydeligt fornemme stemningen
fra dens storhedstid. På borgen kan man også
se en fuldstændig fantastisk ravsamling med
mere end 700 forskellige genstande, i forskellige
størrelser, forme og farver. Efter en spændende
dag træder vi tilbage til nutiden og ombord på
bussen, der kører os tilbage til Gdansk. Her vil
resten af eftermiddagen være på egen hånd til
at gå på opdagelse i byen, indtil vi mødes igen
til fælles middag.
5. dag
Vi er desværre nået til turens sidste dag.
Hjemrejsen starter fra morgenstunden, hvor vi
kører mod lufthavnen. Efter indtjekning flyver vi
til Billund, hvor vi lander efter en kort flyvetur.
Rejsefakta
Pris
Pr. person:.........................................Kr. 5.399,Eneværelsestillæg:............................Kr. 600,Prisen inkluderer
- Fly Billund-Gdansk T/R
- 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
- Transfer fra lufthavnen i Gdansk til hotellet
- Overnatning på hotel i 4 nætter
- Ophold med halvpension
- Dag til dag program
- Entré til:
Det Europæiske Solidaritetscenter
Maria Kirken
Sutterhof koncentrationslejr museum
Middelalderborgen Malbork
- Rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Hotel Dom Muzyka
http://www.dommuzyka.pl/
Valuta: €





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm