Sommer 2020 paperturn - Side 10



Sjælland • Fra vest til øst
Nyhed
2 dage
Odsherred Brandmuseum
En dejlig tur, hvor vi kommer vidt omkring! Vi skal tilbage i historien
på Kronborg og Flakkebjerg Skolemuseum, se en perlerække af gamle
brandbiler og opleve alt det bedste fra jorden ved Lammefjorden.
1. dag
Efter opsamlingen går turen til Fyn og videre over Storebælt – undervejs
stopper vi og får kaffe og rundstykker.
Lige på den anden side af Korsør drejer vi fra og kører til Flakkebjerg
Skolemuseum. Dette enestående museum ligger i den oprindelige
Flakkebjerg Forskole, hvor lærerinden, fru Ingeborg Nielsen, i mere end
47 år underviste elever fra oplandet. Skolen ser ud som dengang, da fru
Nielsen boede der i årene 1915 til 1979. Faktisk føles det som om, at fru
Nielsen bare lige er gået en tur til købmanden. Forskolen i Flakkebjerg er
blandt de ældste i Danmark og fremstår som en unik ramme for mere
end 100 års skolehistorie. Efter besøget finder vi et hyggeligt sted at spise
vores sandwich.
Turen går nu til Nordsjælland og Kronborg Slot, hvor vi skal have en
rundvisning på det pragtige fæstningsværk.
Kronborg slot
Kronborg er en legende med sin storhedstid i slutningen af 1500-tallet.
Med slottets truende kanoner, der peger direkte mod skibene i Øresund,
tør de søfarende ikke andet end at betale kongen for at sejle forbi. De
fylder kongens kiste, og Frederik 2. forskønner slottet med spir, tårne,
sandsten og kobbertag. Kronborg Slot bliver et af renæssancens fineste
slotte. Søfarere, handelsmænd, diplomater og kongelige beretter om det
storslåede slot og hof i Helsingør med pomp, pragt og kanonskåler.
Kronborg er et slot i særklasse, og er derfor også optaget på UNESCO’s
Verdensarvsliste.
Vi kører nu til Hotel Comwell i Holte, hvor vi skal overnatte samt spise
aftensmad.
2. dag
Efter morgenmaden pakker vi bussen og siger farvel til det Nordsjællandske. Dagens første udflugtsmål er Odsherred Brandmuseum.
Her kommer vi helt tæt på mere end 20 meget fine brandbiler samt
diverse brandudstyr og pumper. Der er også et par meget flotte
hestetrukne brandsprøjter, hvoraf den ene stammer helt tilbage fra
1864. Flere af brandbilerne må man sidde i og røre ved, ligesom man
kan gå på opdagelse i en stor samling af model-slukningskøretøjer og
andet brandmateriel.
Sammen med Brandmuseet ligger også NKT museet, der fortæller
historien om den danske el-industri.
NKT’s historie startede helt tilbage i 1891 og NKT’s selskaber har udover
kabler også produceret en bred vifte af produkter, som alle kender fra
deres hverdag, nemlig søm og skruer, Nimbus-motorcykler, kaffemøller,
elektromotorer, støvsugere, hvidevarer, stikkontakter og meget mere.
Vores frokost indtager vi på en lokal restaurant, inden vi skal på tur med
grøntsagsavler Arne Andersen, som er 4. generation på Lammefjorden.
Vi skal se Audebo dæmningen, som i 1873 blev bygget for at kunne
tørlægge fjorden. I den forbindelse kommer vi også forbi et helt uberørt
område, der står som da fjorden blev tørlagt. Vi skal høre om de
imponerende pumper på pumpestationen, der nogle gange pumper
mere end 25 millioner kubikmeter ud af fjorden for at kunne holde den
tør. Vi skal både se et gulerods- og kartoffelpakkeri, og ikke mindst skal
vi op på ”Åsen”, hvor der er udsigt over det meste af Lammefjorden.
Herfra får man virkelig en fornemmelse for, hvor stor fjorden egentlig
er. Efter besøget starter vi turen hjem.
Rejsefakta

Pris fra kr.
2.349,-
Pr. person:.....................................Kr. 2.349,Eneværelsestillæg:............................Kr. 200,-
10
Prisen inkluderer
• Bus i 2 dage
• Overnatning på hotel med halvpension
• Kaffe og rundstykker 1. dag
• Frokostsandwich 1. dag
• Entré og rundvisning på Flakkebjerg
Skolemuseum
• Entré og rundvisning på Kronborg
• Entré til brandbilsmuseet
• Frokost 2. dag
• Guidet rundvisning og informationstur ved
Lammefjorden
• Chauffør som rejseleder
Hotel Comwell Holte





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm