Sommer 2020 paperturn - Side 101



Prag • ”Den gyldne stad”
6 dage
Prag
Byen med de 100 tårne. - Den Gyldne Stad, ja Prag har mange navne.
Prag har rigtig meget at byde på. Her finder vi flotte bygninger, og
monumenter fra byens storhedstid under det habsburgske rige.
Karlsbroen, Borgen, Tynkirken med Thyco Brahes grav, ja listen af
spændende ting er endeløs. Prag har gennem mange år tiltrukket
gæster fra store dele af verdenen, og det er forståeligt. Byen oser af
atmosfære og stemning, og så er det stadig meget billigere at gå på
indkøb i Prag end i de fleste andre hovedstæder.
1. dag
Afgang fra morgenstunden. Ned gennem Nordtyskland, forbi Hamborg og
Hannover til vort overnatningshotel ved Leipzig.
2. dag
Efter morgenmaden venter der os en god times kørsel til vi når Dresden,
hvor vi besøger det gamle centrum, som er total genopbygget efter det
voldsomme bombardement i 1945. Vi ser bl.a. Frauenkirche, Semperoper
og meget mere. Over middag kører vi ind i Tjekkiet. På en del af vejen til
Prag følger vi Moldau floden (Elben). Vi er fremme ved vort hotel midt
på eftermiddagen. Efter indkvartering tager vi med sporvognen ind til
Prag centrum for til fods at få første indtryk af Teynkirke, Rådhuset, det
astronomiske ur, den store centrale plads midt i byen samt Karlsbroen,
berømt for sit maleriske folkeliv. Aftensmad på hotellet.
3. dag
I dag skal vi en tur udenfor Prag for at opleve lidt af Tjekkiet. Vi besøger
minebyen Píbram, hvor man gennem århundreder har udvundet sølv.
I dag er byen en driftig industriby. Her finder vi også Det hellige Bjerg
- Svartá Hora, som er Tjekkiets største katolske valfartssted. Vi skal se
det imponerende klosterbyggeri, som ligger højt over byen. Her møder
os en overvældende skønhed i form af malerier, små og store kapeller
og klosterarkader. Vi tager os god tid til at nyde denne fantastiske
udsmykning, som ikke blot er enestående i Tjekkiet, men som heller
ikke finder sin lige mange steder i resten af Europa. Efter dette besøg
fortsætter vi mod Karlstein, hvor der bliver mulighed for at finde lidt
frokost. Om aftenen spiser vi igen middag på hotellet.
4. dag
Midt på formiddagen bringer bussen os op til Prags borgområde, hvor vi
udover borgen med de 3 borggårde, bl.a. finder den store Vitus Katedral,
den gyldne gade og flere andre smukke bygninger. Kl. 12 er der vagtskifte
ved slottet. Eftermiddagen er på egen hånd i Prag. Om aftenen skal vi på
en sejltur på Moldau, hvor vi nyder den smukke by fra søsiden. Ombord
serveres aftensmad i form af buffet. Aftenen slutter med besøg ved
Krizikfontænen, hvor vi oplever et fantastisk show med springvand, lys
og musik.
5. dag
I dag går turen mod øst til Nymburk, hvor vi skal besøge et bryggeri. Efter
en spændende rundvisning skal vi smage på øllet. Herfra til Hotel Golfi i
Podbrady, hvor vi skal smage på det tjekkiske kolde bord. Eftermiddagens
oplevelse bliver et glasværk med rundvisning og god tid til at handle.
Aftensmad på hotellet.
6. dag
Efter tidlig morgenmad går det mod Danmark. På hjemturen vælger vi
at køre over Berlin, som vi når sidst på formiddagen. Videre går det syd
om Schwerin og snart har vi Hamborg til venstre og Lübeck til højre, og
over Neumünster, når vi indkøbspause ved grænsen. Hjemkomst midt på
aftenen.
Svarta Hora
Rejsefakta

Pris fra kr.
4.299,-
Perioder
23.03. - 30.06:...................................Kr. 4.499,01.07. - 31.08:...................................Kr. 4.299,01.09. - 31.10:...................................Kr. 4.499,Eneværelsestillæg:............................Kr. 750,-
Prisen inkluderer
• Bus i 6 dage
• Hotelophold med halvpension
• Dag til dag program
• Entré fontæne
• Sejltur Moldau inkl. buffét
• Rundvisning bryggeri og glasværk
• Frokost 5. dag
• Rejseleder
Hotel Olsanka
www.hotelolsanka.cz
Valutaer: € & Tjekkiske Koruna
Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede, da
kørsel med bus de fleste steder ikke er muligt.
101





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm