Sommer 2020 paperturn - Side 104



Kroatien • Dalmatien
6 dage
Primošten
Området Dalmatien i det sydlige Kroatien er et af Europas mest
populære turistområder - og det med god grund. Et meget behageligt
klima, dejligt badevand, smukke byer og et enestående smukt
landskab. På denne dejlige 6-dages tur skal vi opleve mangfoldigheden
i området på fire spændende udflugter.
1. dag
Efter opsamling sætter vi kursen mod lufthavnen i Hamborg, hvor vores
fly til Split afgår. I lufthavnen i Split venter den lokale bus på os og vi
kører en lille time til vores hotel. Vores hjem for de næste seks dage,
Hotel Zora ligger i den lille by Primošten. Fra hotellet er der ca. 500 m.
ind til byens smukke gamle bydel, og stranden ligger lige uden for døren.
Vores ophold er med halvpension, så vi spiser morgen- og aftensmad
på hotellet.
2. dag
Turens første udflugt går til Dalmatiens hovedstad Split. Det er
en moderne storby, Kroatiens 2. største, med alt fra universitet
og teatre til grønne parker, flere havne, hyggelige caféer og gode
restauranter. Overalt vil vi se vægmalerier, der hylder fodboldholdet
Hajduk Split.Den gamle bydel byder på stenbelagte stræder, torve
med renæssancepaladser, udeserveringer, delikatessebutikker og
Neretva
104
kunstgallerier. Langs den palmefyldte havnepromenade uden for
paladsets mure, ligger elegante cafeer på række med udsigt mod
havet og øerne. Byens største attraktion er det fantastiske Diocletianus
palads i den gamle bydel, der er med på Unescos verdensarvsliste. Det
var den romerske kejser Diocletianus, der opførte det kæmpestore
palads i 300-tallet e.Kr. I dag findes der stadig paladsmure, hvælvinger
og søjler, samtidig med at grænserne er blevet udtværet, så man ikke
rigtig mærker, at man forlader paladsområdet og kommer ind i den
middelalderlige bykerne.
Trogir er en charmerende og malerisk lille by med en lang historie og
masser af atmosfære. Byen igger på en ø mellem fastlandet og øen
Ciovo. Trogirs historie går over 2000 år tilbage i tiden, og byen emmer
af historisk charme med smalle brostensbelagte gader og hyggelige små
torve. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: fortet Kamerlengo,
katedralen fra 1200-tallet og den indbydende havnepromenade. Vi er
tilbage på hotellet igen hen ad eftermiddagen.
3. dag
Dagen i dag er helt din egen.
Området her omkring Split er velrenommeret (i hvert fald i Kroatien) for
sin vinproduktion. Derfor kunne dagen i dag jo fint bruges med et besøg
til et vinhus. Der er heller ikke langt ind til den gamle bydel i Primošten,





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm