Sommer 2020 paperturn - Side 12



Nordjylland • Under jorden i Himmerland
2 dage
Thorup strand
På denne tur til det Nordjyske går vi helt bogstaveligt under jorden. Vi
skal ned i de imponerende gamle kalkminer i Thingbæk og se, hvilke
vikingeskatte, der er dukket frem fra jordens dyb ved Lindholm Høje.
Vi kommer også forbi nationalpark Thy, ”Cold Hawaii” og skal se
kutterne, der ligger trukket op på land på Thorup Strand.
1. dag
Vi sætter kursen mod det nordjyske og undervejs stopper vi og får kaffe
og rundstykker.
Vores destination hedder Rebildcenteret og Thingbæk Kalkminer.
Billedhuggeren Anders Bundgaard købte minen i 1905, men efter det
viste sig at kalkminedriften ikke var rentabel, omdannede han det til en
underjordisk kunstudstilling i stedet for. Den berømte Cimbertyr står for
eksempel nede i minen sammen med andre værker af Anders Bundgaards
billedhugger kollega Carl Johan Bonnesen.
Der findes ikke kun kunst i minen, den er også hjemsted for en stor
bestand af overvintrende flagermus.
Vi får en spændende rundvisning med en lokal guide, der fortæller
historien om hele dette fascinerende sted.
Efter rundvisningen spiser vi vores sandwich, inden vi fortsætter vestpå.
Turen går nu over Løgstør, Aggersundbroen og videre mod vores hotel
i Hanstholm. Inden vi ankommer, skal vi lige ud og kigge på en snert af
Nationalpark Thy og forbi Klitmøller. Her finder vi ud af, hvorfor dette
også kaldes ”Cold Hawaii”. Fremme ved hotellet får vi vores værelser og
mødes igen til en dejlig aftenbuffet i hotellets restaurant.
2. dag
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører op langs kysten til Thorup
Strand. Her ser vi den lange fine sandstrand med alle de velkendte
fiskerbåde, der ligger trukket op på stranden, som vi kender det fra
”Gutterne på kutterne”.
Herfra kører vi mod den hyggelige Thylstrup Kro, der ligger lidt nord
for Aalborg. Her får vi serveret smørrebrød til frokost og fortsætter
efterfølgende til vikingemuseet Lindholm Høje. Vi skal opleve den
enestående vikingegravplads og se Lindholm Høje Museet med fund fra
både gravpladsen og landsbyen på stedet, samt de vigtigste arkæologiske
fund fra andre egne af regionen. I 1950erne afslørede udgravninger på
Lindholm Høje ca. 700 grave og dele af en samtidig landsby. Området var
beskyttet af et 4 meter tykt lag flyvesand og pga. de gode bevaringsforhold
er Lindholm Høje i dag helt uden sidestykke i Skandinavien. Tilmed er
den blandt de største vikingegravpladser, som kendes overhovedet. På
gravpladsen kan man gå tur mellem de smukke, sælsomme stensætninger,
som omkransede gravene og på museet vises de fine smykker og andre
genstande, som blev fundet ved udgravningen af gravene og resterne
af landsbyen. Se også rekonstruktioner af begravelsesceremonienerne
og scener fra dagligdagen i en vikingelandsby. Museets anden afdeling
rummer en æstetisk udstilling med et udpluk af regionens mest
karakteristiske fund fra stenalder, bronzealder og jernalder. Her berettes
om minedrift efter flint i bondestenalderen, bronzealderens rituelle
ofringer i moser og Limfjordlandets jernalder-byhøje - "Skandinaviens
første stedfaste landsbyer". Efter besøget kører vi hjemad igen.
Lindholm Høje
Rejsefakta

12
Pris fra kr.
1.649,-
Pr. person..........................................Kr. 1.649,Eneværelsestillæg:............................Kr. 350,-
Prisen inkluderer
• Bus i 2 dage
• Overnatning på hotel i 1 nat
• Ophold med halvpension
• Dag til dag program
• Sandwich 1. dag
• Entré og rundvisning Rebildcenteret
• Frokost Thylstrup Kro
• Entré Vikingecenter Lindholmhøje
• Chauffør som rejseleder
Hotel Hanstholm
www.hotelhanstholm.dk





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm