Sommer 2020 paperturn - Side 43



Weserbergland • I eventyrlige kulisser
5 dage
Marienburg Slot
En spændende og afvekslende rejse venter dig i det romantiske
bjerglandskab Weserbergland i den sydlige del af Niedersachsen.
Bløde bakker, pragtfulde slotte, hyggelige bindingsværkshuse og
idyllisk flodlandskab præger dette charmerende område.
Denne maleriske kulisse er også kendt for flere verdensberømte
eventyr og fortællinger. Mød rottefængeren fra Hameln, de fantastiske
løgnehistorier, som Münchhausen er kendt for eller lad dig fortrylle
af Askepotborgen i Polle. På denne tur skal vi også stifte bekendtskab
med den idylliske flod Weser, der er en af Tysklands hovedfloder.
1. dag
Vi kører fra vore hjembyer, så vi kan krydse den dansk-tyske grænse midt
på formiddagen. Der køres med passende pauser til Hotel Stadt Kassel i
Rinteln ved Weser, som vi når i løbet af eftermiddagen. Rinteln har i dag ca.
25.000 indbyggere og byens kendetegn er adskillige bindingsværkshuse.
I middelalderen var byen omsluttet af en bymur, som man stadig kan se
rester af. Fra 1619 til 1810 var byen også universitetsby.
2. dag
I dag skal vi til Hannover, som er en kendt messe-, event- og sportsby.
Denne pulserende by indbyder til shopping med sin store gågade, det
nye Ernst-August-Galerie og de elegante arkader. I den gamle bydel
spadserer man gennem middelalderlige gyder og slapper af på en af de
talrige caféer. 170 stk. gadekunst pynter Hannovers bybillede og til de
årlige attraktioner hører Maschseefesten eller den største skyttefest i
hele verden eller den internationale fyrværkerikonkurrence.
I Hannover starter vi med at køre rundt i byen og kommer bl.a. forbi de
store messehaller, hvorefter vi besøger det nye rådhus, for at se modeller
af byens udvikling. Herefter kører vi til byens centrum og spadserer her
en lille tur, hvorefter der er tid til frokost og shopping på egen hånd.
På vej ud af byen tager vi os tid til en spadseretur i den smukke have
– Herrenhäuser Gärten. Her venter der os en flot tur gennem et af de
smukkeste parkanlæg i Europa.
håber, at vi kommer til at se ham, når vi spadserer i denne pragtfulde
gamle by med mange istandsatte renæssancebygninger. Vi fortsætter til
Bodenwerder, byen hvor Baron von Münchhausen i 1750 trak sig tilbage
og fortalte sine berømte historier for sine venner. Han døde i 1797. Hans
hus blev overtaget af byen i 1935 og brugt som rådhus og tæt på ligger,
der et Münchhausen Museum. Vi fortsætter turen langs Weser og det
bakkede landskab via Polle og Bad Pyrmont tilbage til Rinteln.
4. dag
Vi besøger i dag Schloss Marienburg, et mindesmærke til kærligheden:
Da kong Georg V af Hannover i sin tid skænkede sin hustru, dronning
Marie, Marienburg Slot, anede han ikke at hans kærlighedsbevis en
dag ville høre til de mest imponerende og betydningsfulde nygotiske
bygningsmindesmærker i Tyskland. I dag er Marienburg Slot blevet til det,
som dronning Marie i sin tid drømte om: Et centrum for kunst, musik og
kultur. Den næsten fuldstændigt bevarede indendørs indretning opleves
på en spændende rundvisning. Efter besøget kører vi tilbage til Rinteln,
for at nyde eftermiddagen i ro og fred ved Weserflodens bred.
5. dag
Vi pakker bussen efter morgenmaden og kører til Minden. Her skal vi se
vandkrydset, hvor Mittellandkanalen krydser Weser. Vi skal på en sejltur,
som to gange vil bringe os over Weserfloden. Her bliver vi sluset ned til
Weser, hvor vi kommer under Mittellandkanalen. Herefter bliver vi igen
sluset op og turen i vandkrydset er færdig. Der fortsættes mod den danske
grænse med et stop for at få dagens ret eller en frokost. Grænsen krydser
vi først på aftenen og en tur med mange oplevelser får sin afslutning.
3. dag
Den ”eventyrlige” tur står for døren. Første stop er Hameln, som ligger på
”Den Tyske Eventyrvej”, en rute, der siden 1975 har haft fokus på tyske
folkeeventyr og fortællinger. I Hameln hører rottefængeren hjemme, vi
Rejsefakta

Pris fra kr.
4.749,-
Pris pr. person:..................................Kr. 4.749,Eneværelsestillæg:............................Kr. 800,-
Prisen inkluderer
• Bus i 5 dage
• Overnatning på hotel i 4 nætter
• Ophold med halvpension
• Entré til Herrenhausen,
• Entré til Münchhausenmuseum,
• Entré med rundvisning til Schloss Marienburg
• Sejltur ved/på vandkrydset i Minden
• Dagens ret/frokost 5. dag
• Rejseleder
Hotel Stadt Kassel i Rinteln.
www.hotel-stadtkassel.de/
Valuta: €
45
43





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm