Sommer 2020 paperturn - Side 45



Vest Harzen • Med smukke bjerglandskaber
5 dage
Harzen
Harzens bjergmassiv hæver sig, som en ø i Nordtysklands lavslette.
Dette storslåede bjerglandskab overrasker én med særprægede klipper,
bjergsøer, dybe, nærmest slugtlignende dale med floder, vandfald og
store opstemmede søer, samt idylliske gamle landsbyer. Flere delstater
har andele i Harzen: Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Fra
2. Verdenskrigs slutning til Tysklands genforening gik grænsen mellem
Øst og Vest gennem Harzen. Harzen bliver man aldrig træt af!
1. dag
Turen går sydover gennem delstaten Slesvig-Holsten, forbi Hamborg og
videre igennem delstaten Niedersachsen til Harzen. Vi tilbyder ophold i
byen Braunlage eller i Bad Harzburg. Vi er fremme i ”vores” by og hotel
ud på eftermiddagen. Der vil være indkvartering og senere aftensmad.
2. dag
Vi skal i dag på en spændende tur i det vestlige Harzen med besøg
Clausthal Zellerfeld, hvor vi oplever bjergværksmuseet, som på spændende vis fortæller om livet i minerne. Herfra kører vi til HahnenkleeBockwiese for at se stedets seværdige norske stavkirke. Vi kører igen
gennem Clausthal-Zellerfeld og ned til Osterode, Herzberg og videre
op gennem Sieberdalen. I St. Andreasberg skal vi besøge Harzer Roller
Kanarienvogelmuseum ved Samson minen. Harzer Roller var kanariefugle,
som bjergværksarbejderne tog med ned i minerne, fordi de varslede
om mangel på ilt for arbejderne. I 1800-tallet var omkring 350 familier
her i byen beskæftiget med opdræt af den lille gule fugl, men pga. 2.
Verdenskrig og indstilling af minedriften gik det tilbage.
Stavkirken
3. dag
Tur til det sydlige Harzen. Turen går sydpå via Bad Lauterberg til Herzberg
og ud i det flade land. Her ligger Eichsfeld med det 700 m² store
grænsemuseum, som vi besøger og får fortalt historien om den tidligere
DDR-tid og grænsen mellem Øst og Vest. Herefter bliver der tid og ophold
i den spændende by Duderstadt, hvor vi ser lidt på byen. På vej tilbage
kommer vi forbi et helt specielt naturfænomen, en kilde som straks bliver
til en flod. Her holder vi en pause for at se fænomenet. Turen fortsætter
herfra gennem Bad Lauterberg og Oderdalen til ”vores” by.
4. dag
Vi starter dagens tur med at køre gennem Altenau til Okersøen, hvor der
bliver pause ved den store dæmning, Okertalsperre. Herefter fortsætter
vi ned gennem Okerdalen til Goslar, en af de skønneste byer i Tyskland,
der betegnes som ”hovedstaden” i Harzen. Her går vi en lille tur i den
uspolerede bymidte med flotte bindingsværks- og skiferhuse, smalle
brostensbelagte stræder og prægtige bygninger fra middelalderen. Vi
ser torvet med "Den gyldne ørn" og klokkespillet, hvorefter der bliver
mulighed for at handle lidt. Ud på eftermiddagen kører vi tilbage til
hotellet, hvor der senere vil være middag.
5. dag
Vi tager afsked med Harzen efter morgenmaden og kører hurtigt
nordpå. Besøg i byen Uelzen, hvor vi ser banegården, som kunstneren
Hundertwasser har sat sit præg på. I det nordtyske holder vi en pause for
at få frokost. Herefter videre til grænsen med mulighed for indkøbspause,
inden turen fortsætter hjemad.
Goslar
Rejsefakta

Pris fra kr.
3.649,-
Hotel Achtermann
Pris pr. person:..................................Kr. 3.649,Eneværelsestillæg:............................Kr. 700,Hotel Seela
Pris pr. person:..................................Kr. 4.199,Eneværelsestillæg:............................Kr. 700,-
Prisen inkluderer
• Bus i 5 dage
• Overnatning på hotel i 4 nætter
• Ophold med halvpension
• Dag til dag program
• Bjergværksmuseum
• Grænsemuseum
• Frokost sidste dag
• Rejseleder
Hotel Achtermann
www.hotel-achtermann.de
Hotel Seela
www.hotel-seela.de
Valuta: €
45





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm