Sommer 2020 paperturn - Side 46



Rügen • Tysklands største ø
4 dage
Kap Arkona
Meget populær rejse til Rügen, Tysklands største ø. Vi har 2 hoteller
at vælge imellem; hyggeligt hotel i byen Gingst og flot hotel i Sassnitz
på øens nordligste del helt ud til Østersøen. Begge hoteller er gode
udgangspunkter for let og hurtigt at nå rundt til de mange interessante
seværdigheder, der findes på denne dejlige ø med de mange
badestrande og høje kridtklinter.
1. dag
Turen går via Spodsbjerg-Tårs til Gedser, hvorfra vi sejler til Rostock. Efter
ankomst til Tyskland går turen østpå mod Stralsund og videre over broen
til Rügen. Efter ankomst bliver vi indkvarteret, hvorefter middagen venter.
2. dag
Nu tages for alvor hul på oplevelserne på den nordlige del af Rügen!
Turen går ad de smukke veje med masser af vejtræer, som mange
steder nærmest danner et tag. Dagens program byder på besøg ved Kap
Arkona, det nordligste punkt på Rügen. Fra Puttgarten kører vi med et lille
traktortog de sidste 2 km ud til Kap Arkona. Vi skal opleve de kridhvide
klinter, som Rügen er så berømt for fra søsiden på en dejlig sejltur fra
Sassnitz. Sejlturen bringer os forbi klinterne - et virkelig storslået syn.
Dagens udflugt byder også på Kolos von Prora, en næsten 5 km lang
bygning beregnet til ferieboliger. Dette gigantiske byggeri var Hitlers drøm
om et ferieparadis - bedøm selv hvilket paradis!? Vi slutter igen dagen af
med middag på hotellet.
Rügen klint
3. dag
Udflugt til den sydlige del af Rügen med besøg i den såkaldte ”hvide”
by Putbus. Byen er anlagt i stjerneform, som udgår fra Circus, der er
byens midtpunkt omgivet af hvide bygninger. Herefter går turen gennem
naturområdet Granitz mod Rügens sydspids ved Südperd. Undervejs
holder vi en pause i en af badebyerne. Der bliver også et besøg ved det
smukke Jagtslot Granitz, hvortil vi bliver kørt med et traktortog. Vi skal
også se slottet og nyde de smukke omgivelser. Dagen afsluttes igen med
middag på hotellet.
4. dag
Efter tidlig morgenmad påbegyndes hjemturen. Først tilbage over broen,
så forbi byerne Rostock, Wismar og Lübeck. I Slesvig-Holsten hygger vi os
med frokost (ikke inkl.), og sidst på eftermiddagen når vi frem til grænsen,
hvor der vil være mulighed for pause. Hjemkomst ved aftenstid.
Hotellerne ligger meget forskellige steder på øen, hvorfor afviklingen
af de enkelte dages udflugtsprogram tilpasses efter valg af hotel.
Putbus
Rejsefakta

48
46
Pris fra kr.
3.699,-
Pris pr. person:..................................Kr. 3.699,Eneværelsestillæg:............................Kr. 600,-
Prisen inkluderer
• Bus i 4 dage
• Overnatning på hotel i 3 nætter
• Ophold med halvpension
• Dag til dag program
• Færger
• Traktortog ved Granitz og Kap Arkona
• Sejltur Sassnitz
• Entré Granitz
• Rejseleder
Hotel Rügen Park
www.hotel-ruegenpark.de
Rügenhotel Sassnitz
www.ruegen-hotel.de
Valuta: €





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm