Sommer 2020 paperturn - Side 54



Skovklædte bjerge omkring Kassel • Besøg i Berleburg
5 dage
Wilhelmshöhe
Denne tur til Kassel og Berleburg, som ligger smukt i Nordhessens
skovklædte landskab, er en elsket tur af mange. Vi oplever den smukke
by Berleburg, nyder landskaberne og besøger Hannoversch Münden.
Vi bor på det hyggelige Hotel Ambassador i byen Baunatal, lidt syd for
Kassel.
1. dag
Turen går sydover, og i løbet af eftermiddagen kommer vi over Lüneborg
Hede og gennem udkanten af Harzen, inden vi sidst på eftermiddagen
når frem til vort hotel i Baunatal nær Kassel. Efter indkvartering serveres
middag på hotellet.
2. dag
Vores udflugt i dag går vestpå gennem det bakkede og skovklædte landskab
mod Berleburg. Vi kommer gennem en række smukke bindingsværksbyer,
som området her er kendt for, og som giver det et dejligt præg. I løbet
af formiddagen når vi frem til bjerg- og kurbyen Bad Berleburg, smukt
beliggende med stejle gader og mange skiferhuse. Øverst i byen ligger
det imponerende renæssanceslot med den flotte slotshave. Her residerer
Wilhelmshöhe
prinsesse Benedikte, prins Gustav og hans kæreste Carina Axelsson.
En del af slottet er indrettet som museum, der fortæller om slottet og
fyrstefamilien Sayn-Wittgenstein, der gennem generationer har boet her.
Der er mulighed for at besøge en del af slottet og få et indblik i slægtens
spændende historie. Der kan også blive tid til at spadsere en tur i parken.
Efter et dejligt ophold i Berleburg går turen ad smukke veje forbi Edersee
tilbage til vort hotel, hvor vi igen spiser middag om aftenen.
3. dag
Dagen byder på nye oplevelser i landskaberne og byer i området omkring
Kassel. Vi kører gennem Kassel og følger nu floden Fulda på sin vej gennem
dalen mod Hannoversch Münden, hvor Fulda og Werra flyder sammen
og danner floden Weser. Vi holder en længere pause i Hannoversch
Münden, som er en af Tysklands smukkeste bindingsværksbyer med de
flotte gamle huse liggende som perler på en snor. På vores vej tilbage
til Baunatal kører vi op til Wilhelmshöhe, som ligger lidt nord for Kassel.
Herfra har man en enestående udsigt over byen, og her finder vi også
den fine slotspark omkring slottet Wilhelmshöhe. Parken er kendt for
sine mange springvand og fontæner samt selvfølgelig for den enorme
Herkulesstatue, som danner en slags afslutning på parken. Vi vender
tilbage til vort hotel i god tid inden middagen, så der evt. bliver tid til at
gå en tur i Baunatal.
4. dag
I dag går turen sydpå til byerne Alsfeld og Fulda. Alsfeld er en dejlig lille
by med en charmerende atmosfære. Her spadserer vi en tur i gaderne,
inden vi fortsætter til barokbyen Fulda, der gennem århundreder har
været et kirkeligt centrum i Tyskland. Her finder vi nogle af landets mest
imponerende barokbygninger. Især den store domkirke gør et stort
indtryk på de besøgende. I Fulda finder vi også en gågade med mange
spændende huse og flotte forretninger. Efter endnu en god dag vender vi
tilbage til vort hotel, hvor middagen venter.
5. dag
Efter dejlig morgenmad sætter vi os til rette i bussen, og nu går det hurtigt
nordpå. I Nordtyskland holder vi en pause med mulighed for at købe
frokost, inden turen fortsætter mod den danske grænse, som vi når ved
eftermiddagstid. Mulighed for pause, inden det går hjemad.
Rejsefakta

56
54
Pris fra kr.

3.499,-
Pris pr. person:..................................Kr. 3.499,Eneværelsestillæg:............................Kr. 800,-
Prisen inkluderer
• Bus i 5 dage
• Overnatning på hotel i 4 nætter
• Ophold med halvpension
• Dag til dag program
• Entré og rundvisning Berleburg
• Rejseleder
Best Western Hotel Ambassador
www.ambassador-baunatal.bestwestern.de
Valuta: €





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm