Sommer 2020 paperturn - Side 62



Nationalpark Vadehavet • "Sort Sol"
2 dage
Sort Sol
Nationalpark Vadehavet er kendt for den specielle natur, som er
dannet gennem århundreders kamp mod havet. Det lave, grønne
marskland som gennemskæres af kanaler og vandløb findes ikke andre
steder i Danmark. På denne skønne efterårstur oplever vi noget af
dette særprægede område, besøger Ribe samt oplever fænomenet
”Sort Sol”. Vi skal bo på Hotel Niebüller Hof.
1. dag
Efter endt opsamling går turen direkte sydover til Tønder med de gamle
gavlhuse med flotte dørpartier. Efter ankomst bliver der lidt tid på egen
hånd i centrum med den hyggelige gågade og mulighed for evt. at
finde lidt frokost. Vi kører til Niebüll, hvor vi bliver indkvarteret. Ud på
eftermiddagen mødes vi med lokalguiden fra Sort Safari. Han fortæller
hvilke spændende oplevelser, der venter os. Derefter kører vi ud til "Sort
Sol" i marskens kooge syd og vest for Tønder, hvor der er store flokke af
arktiske gæs. Tøndermarsken er jo kendt bl.a. fordi op imod 1 mio. stære
og arktiske gæs går til ro i marskens tagrørsområder. Efter at have sagt
godnat til stære og gæs, kører vi tilbage til Niebüll, hvor der venter os en
sen aftensmad.
2. dag
Efter dejlig morgenmad tager vi afsked med hotellet. Første stop bliver
ved et grænsesupermarked. Vi kører til Møgeltønder, hvor der bliver
en pause med tid til en spadseretur i den smukke landsby, der er kendt
for slottet Schackenborg. Herfra går det videre nordpå langs vestkysten
til Ribe, hvor der er tid til besøg ved Domkirken (forbehold for kirkelig
handling) og Stormflodssøjlen, der vidner om alle de gange, havet
er kommet ind i Ribe. Der vil også være tid på egen hånd til at se lidt
nærmere på denne flotte by med de mange gamle huse. Efter et godt
ophold i Ribe går turen hjemover.
Tønder


62
Rejsefakta
Pris fra kr.
1.399,-
Pris pr. person:..............................Kr. 1.399,Eneværelsestillæg:............................Kr. 250,-
Prisen inkluderer
• Bus i 2 dage
• Overnatning på hotel i 1 nat
• Ophold med halvpension
• Udflugt og lokalguide til "Sort Sol"
• Rejseleder
Niebüller Hof, Niebüll
www.niebuller-hof.de
Valuta: €





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm