Sommer 2020 paperturn - Side 70



Sydengland • Fortryllende Cornwall
6 dage
Nyt
program
Eden Project
Cornwall, er det mest sydvestlige county i England og måske også
det mest sagnomspundne. Vi træder helt tilbage i historien når vi ser
Tintagel Castle, der siges at være Kong Arthurs fødested. Det samme
sker, når vi går rundt i stuerne i det smukke Lanhydrock House.
Naturen i Cornwall er vild, og det får vi syn for både når vi er helt ned
i den sydlige del ved Lands End, og når vi ser de vilde ponyer der bor
på Bodmin Moor. Oplevelserne står i kø, og vi tør godt love at man
kommer hjem med en stor portion gode rejseminder.
1. dag
Bustransfer fra vores hjembyer til Billund Lufthavn, hvorfra vi letter og
flyver til England. Efter ankomsten finder vi bussen, og ombord venter
der en ”lunchbox” med en sandwich, lidt frugt og vand. Vi er nu klar til at
fortsætte turen vestpå mod Plymouth.
Undervejs stopper vi i den gamle by Salisbury, der er kendt for sin smukke
katedral, som kan dateres helt tilbage til 1258. Det helt specielle Byen
hed i gammel tid Sarum, og var en af de mest betydningsfulde byer i
landsdelen Wiltshire. Händel boede i en længere periode i byen, hvor han
komponerede nogle af hans mange værker.
Efter en gåtur rundt i byen kører vi det sidste stykke til vores hotel i
Plymouth, hvor der er lidt tid til at slappe af, inden vi til aften mødes igen
og spiser middag.
2. dag
Efter morgenmaden kører vi til den nordlige del af Cornwall. Vi starter
med et besøg til det gamle sagnomspundne slot Tintagel. Nu hedder
det et slot, men vi ville nok nærmere kalde det en fæstning. På meget
blæsende dage, kan man godt undres over, hvordan det har overlevet
Atlanterhavets fulde kraft gennem så mange år. Legenden siger, at det var
her Kong Arthur, som vi kender fra ridderne af det runde bord, blev født.
Man kan også besøge den gamle troldmand Merlins grav ved Tintagel.
Efter besøget spiser vi frokost på en lokal pub.
Vi fortsætter videre til Bodmin Moor, der er et landskab helt for sig selv.
De fleste af de Corniske floder har deres udspring heroppe på heden,
hvilket gør jorden meget frodig, så der er grønt af græs, træer og buske
– lige noget for de mange får og vilde ponyer, der bor heroppe. Vi kører
nu til den lille by Lostwithiel, hvor vi skal spise frokost på den lokale pub.
Dagens sidste besøg bliver på det historiske Lanhydrock House, et
gammelt victoriansk adelshus. Her er det som at træde ind i en anden
tidsalder og når man går gennem de smukke gamle stuer og videre ned i
tjenestefolkenes gemakker, får man virkelig fornemmelsen for ”upstairsdownstairs”. Inden vi kører hjem, vil der være tid til at købe en kop kaffe
og måske et stykke kage. Aftensmaden spiser vi sammen på hotellet.
3. dag
Vi skal ud at se på det vestlige Cornwall i dag. Turen går til Penzance, der
har et af de mildeste klimaer i England – det forklarer selvfølgelig, hvorfor
der står palmer langs gaderne og haverne er fyldte med subtropiske
planter. Fra byen har vi en storslået udsigt over St. Michaels Mount. Vi
kører lidt ned af kysten til byen med det sjove navn Mousehole (musehul).
Byen er et lille fiskeleje, omgivet af smalle gader og små lave huse, der
næsten alle er malede gule. Turen går nu langs kysten til smukke Sennen
Cove, inden vi når ud på spidsen af Cornwall, nemlig Lands End. Her kan
vi se, hvordan bølgerne hamrer ind mod kysten, og man kan sagtens se,
hvor farligt det var for de gamle træskibe, der i svundne tider passerede
denne forræderiske del af kysten på vej over Atlanterhavet.
Hele vejen ned langs kysten, ligger der små bugte og høje klippehuler. For
mange år siden, var det derfor også et meget livligt område for smugleri,
men som vi så tidligere var det dengang så absolut med livet som indsats.
Vi har madpakker med i dag, som vi stopper og spiser på et passende
tidspunkt.
Nu går turen hjemad, men på vejen stopper vi i den nok mest kendte
ferieby i Cornwall, St. Ives.
Hver sommer firedobles befolkningstallet i denne maleriske by, og når
nu vi snakker malerisk, så er det faktisk også det bedste sted i Cornwall
for malere, da lyset her er helt specielt. Efter en fantastisk dag i naturen,
vender vi hjem til vores hotel og fælles middag.
Tintagel Castle
70





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm