Sommer 2020 paperturn - Side 71



Sydengland • Fortryllende Cornwall
Nyt
program
6 dage
4. dag
I dag skal vi ud og se nogle af de små landsbyer, som Cornwall er så kendt
for. Vi starter med at køre til Looe, som efter St. Ives nok er en af de mest
afbilledebyer i Cornwall, den er virkelig så smuk som et postkort. Fra Looe
kører vi videre langs kysten til Polperro, hvor de hvide huse ser ud til at
klamre sig til de stejle klipper. Rundt i de små gader, ligger gallerierne
næsten side om side, og her kan man se værker af såvel lokale som mere
kendte kunstnere.
Vi fortsætter ned til Polruan. Her efterlader vi bussen, og tager den lille
færge over til den hyggelige by Fowey. Når vi kommer til Fowey vil der
være tid på egen hånd til at spise frokost og gå en tur rundt i byen. Den
er ikke særlig stor, så det er nemt at finde rundt, og der er masser af
hyggelige caféer og små butikker.Cornwalls nok største turistattraktion er
”The Eden Project”. Det er egentlig en meget stor botanisk have, med
to store biosfære, der ligner bikuber. I den ene er simuleret en regnskov
fyldt med alverdens forunderlige planter og blomster. I den anden er
der et middelhavsmiljø, der nok huser nogle lidt mere velkendte planter.
Tiden her er på egen hånd, så man kan fordybe sig lige præcis hvor man
har lyst. Efter en hyggelig dag kører vi tilbage til Plymouth, hvor vi igen
mødes til fælles middag.
5. dag
Det er blevet tid til at sige farvel til Cornwall, eller Dyw genes!, som de
siger på den lokale dialekt. Vi kører op gennem Devon og når vi kommer
ind i Somerset, stopper vi i den gamle by Bath, der er kendt for sine gamle
romerske bade. Byen kom i 1987 på UNESCO’s verdensarvs liste, og det
er der ikke noget at sige til. Når man kører ind i byen kommer man forbi
de meget karakteristiske buede gader, hvor alle husene er opført i den
særlige gule Bath mursten. Under anden verdenskrig, blev store dele af
byen bombet af tyskerne, som hævn på de allieredes bombardement
af Lübeck. Meget blev bygget op igen og byen fremstår i dag med kun
meget få ar efter krigs skrammerne. Efter en gåtur rundt i byen, med tid
til frokost stop på egen hånd, kører vi videre til Bristol, hvor der er lidt tid
til at slappe af, inden vi til aften mødes igen og spiser vores sidste middag
i det Engelske.
6. dag
Efter morgenmaden pakker vi bussen for sidste gang. Trafikken kan være
drilsk her, så vi giver os god tid til at komme til lufthavnen. Undervejs
kommer vi forbi Oxford. Vi har ikke tid til at stoppe og kigge på byen,
men vi gør et kort stop ved det kendte universitet, som vi nok alle kan
genkende fra Inspektor Morse serierne. Sidst på eftermiddagen når vi
frem til lufthavnen, og efter en kort flyvetur er vi hjemme i Billund igen.
Her holder bussen klar til at køre os det sidste stykke hjem.
Fowey
Rejsefakta

Pris fra kr.
7.999,-
Pr. person:....................................... Kr. 7.999,Eneværelsestillæg:............................Kr. 1.500,Prisen inkluderer
• Transfer til Billund lufthavn tur/retur
• Fly Billund-Stansted tur/retur
• 20 kg indtjekket bagage og 10 kg håndbagage
• Bus i England i 6 dage
• Overnatning på hotel i 5 nætter
• Ophold med halvpension
• Madpakke dag 1 og 3
• Frokost på pub dag 2
• Dag til dag program som beskrevet
• Entréer til:
Salisbury Cathedral
Tintagel Castle
Lanhydrock House
The Eden project
• Rejseleder
Hoteller: Vi bor på gode mellemklasse hoteller i
hhv. Plymouth og Bristol.
Valuta: £
Adaptor bør medbringes til engelsk strømstik.
71





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm