Sommer 2020 paperturn - Side 8



Sønderjylland • 100 året for genforeningen
2 dage
Nyhed
Dybbøl
Der venter os en historisk rundtur i de Sønderjyske landskaber. I 2020
er det 100 år siden at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.
Det fejres med store og små begivenheder i løbet af året, og turen kan
kombineres med et besøg til et af disse arrangementer. Vi får historien
helt ind under huden og får fortællinger fra det gamle grænseland.
1. dag
Vi kører fra vores hjemby og sætter kursen mod Sønderjylland, hvor
vores stop er ved Historiecenter Dybbøl Banke. Her træder vi ind i de
dramatiske dage under krigen i 1864, hvor striden om den dansk-tyske
grænse for alvor begyndte. Resultatet af krigen i 1864 blev, at den
danske helstat faldt fra hinanden. Danmark blev reduceret til en national
småstat og mistede store landområder helt op til kongeåen syd for
Kolding. Udenfor det historiske museum er der skabt rekonstruktioner af
soldaterbyen med de forskellige baraktyper. Man ser også store dele af
en dansk skanse med vold og grav, kanonstillinger samt beskyttelsesrum.
Vi fortsætter nu mod Sønderborg, der er den største by på øen Als.
Her bliver der tid til at finde noget frokost, inden vi skal på opdagelse
på byens slot der ligger smukt ved indsejlingen til Sønderborg. Slottet
rummer næsten 800 års dramatisk historie om Slesvig og Sønderjylland.
Vi får en spændende rundtur og høre mere om de mange fortællinger fra
grænselandet. Det er nu blevet tid til at køre mod vores hotel, der ligger
i naturskønne omgivelser et par kilometer nord fra Sønderborg centrum.
Efter indtjekning vil der blive serveret aftensmad i hotellets restaurant.
2. dag
Vi spiser et solidt morgenmåltid og pakker dernæst bussen. Det er nu
blevet tid til at dykke helt ned i historien om genforeningen. Vi besøger
Genforenings- og Grænsemuseet, der ligger lige hvor Kong Christian X red
over grænsen ved genforeningen 1920. På museet får vi et spændende
foredrag fra en af de dygtige museumsværter og der bliver tid til på egen
hånd at se det historiske museum. Vi fortsætter nu mod Sønderjyllands
højeste punkt Skamlingsbanken, hvor vi ser den 16 meter høje støtte,
der er rejst tilbage i 1863. Turen går nu til Christiansfeld, der er en del af
UNESCOS Verdensarv og i byens centrum står bygningerne næsten som
for 200 år siden.
Vi spiser frokost på Brødremenighedens Hotel, som blev grundlagt
sammen med byen i 1773. Kongefamilien har vist deres forkærlighed for
hotellet og har besøgt Brødremenighedens hotel over flere generationer.
Efter frokost bliver der tid til på egen hånd at se nærmere på Christiansfeld
og måske smage en af de populære honningkager.
Vores historiske rundtur lakker nu mod enden og hen på eftermiddagen
kører vi retur til vores hjemby.
Sønderborg Slot
Rejsefakta

Pris fra kr.
1.949,-
Pr. person:.........................................Kr. 1.949,Eneværelsestillæg:............................Kr. 400,Prisen tager udgangspunkt i lavsæsonen.
8
Prisen inkluderer
• Bus i 2 dage
• Hotel i 1 nat med morgen- og aftensmad
• Historiecenter Dybbøl Banke
• Sønderborg Slot med rundvisning
• Genforeningsmuseet med foredrag
• Skamlingsbanken
• Frokost på Brødremenighedens Hotel i
Christiansfeld
• Chauffør som rejseleder
Hotel Scandic Sønderborg





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm