Sommer 2020 paperturn - Side 86



Costa Del Sol •
Skønt klima og fascinerende seværdigheder
7 dage
Nyhed
Fuengirola
Spændende rejse til Spaniens solrige kyst. Costa del Sol er et perfekt
rejsemål, hvor der er rig mulighed for at kombinere badeferie med
kulturelle oplevelser. For ikke at glemme den vilde natur som findes
i baglandet og regionen Andalusien. På vores 7 dagsrejse er der både
tid til afslapning og fornøjelse. Vi skal både besøge en af Spaniens
smukkeste byer, se berberaber i Gibraltar og nyde udsigten ved de
fascinerende klippeformationer i naturreservatet El Torcal. Der vil
være ophold på et skønt hotel i feriebyen Fuengirola.
1. dag
Vi samles i Billund lufthavn, hvor der vil være en repræsentant fra
de graa busser tilstede, der hjælper med indtjekning og ønsker god
rejse. Efter en flyvetur på ca. 3 timer, er der ankomst til lufthavnen i
Malaga. Efter vi har hentet vores bagage, bliver vi mødt af vores danske
rejseleder, som er med i bussen, der kører os til vores hotel i Fuengirola.
2. dag
Efter morgenmaden skal vi for alvor i gang med at udforske baglandet
ved den spanske solkyst. Vi skal på tur til en af Spaniens smukkeste
byer, Ronda. Turen går igennem de vildeste bjerglandskaber, og højt
til vejrs på et stort klippemassiv, med Serrania de Ronda-bjergene
udbredt foran sig, ligger Ronda. Udover sin enestående beliggenhed,
byder byen på gamle tyrkiske bade, flotte bygninger og en af de ældste
Gibraltar
86
tyrefægtningsarenaer i Spanien, der stammer helt tilbage fra 1785.
Kløften El-Tajo deler Ronda op i to dele, nemlig den gamle bydel La
Ciudad fra maurernes tid og den nye bydel El Mercadillo. På dagens
udflugt bliver der naturligvis også tid til at finde et godt frokoststed og
nyde stemningen i byen.
3. dag
Dagen kan bruges på at slappe af ved poolen eller kigge nærmere
på vores værtsby Fuengirola. Gå en tur ned langs byens smukke
strandpromenade hvor der findes mange gode spisesteder. Det kan
også anbefales at hoppe på lokalbussen og besøge nabobyerne Los
Boliches og Los Pacos. Her er der en hyggelig stemning blandt de små
snævre gader, hvidkalkede huse og lokale butikker.
4. dag
I dag går turen til den britiske koloni Gibraltar der ligger på sydspidsen af
Den Iberiske Halvø ved indsejlingen til middelhavet. Efter et par timers
kørsel ned langs kysten, når vi frem til Gibraltar eller Trariks klippe, som
navnet betyder. Vi krydser grænsen og med det samme kan man se at vi
er kommet ind i en lille del af Storbritannien. Postkasserne er pludselig
røde og skiltningen er på engelsk.
Vi starter med at tage ind til centrum, hvor der bliver tid til at gå en tur
på hovedgaden og måske købe lidt toldfrie vare med hjem. Gibraltar





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm