NO2 DBKSmagasin - Side 17



AT LØBE HURTIGT
Kl. er 15.40 og jeg lukker ned for min computer.
Jeg nærmest småløber ned ad trappen og fisker
desperat min cykelnøgle frem. Jeg spurter af sted
på cyklen.
Da jeg når Bellahøjbakken, kan jeg næsten ikke
trække vejret - jeg har skyndt mig så meget hjem
- og nu er jeg der snart. Jeg havde tænkt, jeg skulle
hente den yngste fra vuggestue aller senest kl. 16.
Da jeg kaster cyklen op ad hegnet til børnehaven, er
kl. 16.07, og jeg føler mig som en dårlig mor. For sent
igen - efter mine egne regler vel at mærke.
Jeg løber op ad trappen og kommer svedende og
prustende ind på hans stue, hvor han hygger sig
med de få andre børn. Jeg ved, at det meste er i mit
hoved. Måske jeg ikke skulle have haft så travlt, det
var nok ikke de 7 min. der gjorde forskellen. Men
jeg føler mig allerede bagud, inden jeg når hjem til
ulvetimen.
16
MATHILDE VINTHER-LARSEN
stifter & indehaver af Leaf Travel
Jeg har ikke nået at fordøje arbejdsdagen, og nu
skal jeg være på de næste par timer. Det min krop
allermest har lyst til er at spise en pakke chokolade
og ligge med benene oppe. Det mit hjerte higer
efter er at lytte til og nyde mine børn, nu hvor jeg
endelig er sammen med dem, men overskuddet er
der bare ikke.
Hverken chokoladen eller hyggen-med-børnene
bliver til noget. Eftermiddagen forsvinder bare med
madlavning, madpakkesmøring, fritids-aktiviteter
og badning. Jeg er udmattet og går træt i seng. Jeg
har en følelse af, at livet fortsætter uden egentlig
at kunne stoppe op og forholde mig til det. Dagene
flyder ud i hinanden og forskellen mellem tirsdag
og torsdag er, om det er baskettræning eller
fodboldtræning, der skal klemmes ind.
AT MISTE
Sådan var mine eftermiddage oftest - fyldt med
stress og jag og intet overskud. Vi glædede os til
weekender og ferier, men selv disse blev hårde let’s face it - ferier og weekender er bare hårde med
små børn. Jeg higede efter migtid, voksensamvær og
mere overskud. Men vi fortsatte vores liv i samme
trummerum, da det var svært at se, hvad der kunne
ændres på.
Dengang havde vi to dejlige børn og tænkte
optimistisk, at der alligevel var plads til et tredje
barn. ”Når andre kan klare tre, så kan vi også”,
tænkte min mand og jeg. Jeg blev gravid, og vi
glædede os til den lille ny, på trods af vores travle
liv. Da jeg var i 7. måned opdagede vi, at vores lille
datter var syg. Det blev klart for os, at skabe et barn
også betyder at tage den risiko at kunne miste.
Vi opdagede, at livet kun er til låns, hun kunne ikke
overleve. Som tiden gik og livet i maven blev mindre
og mindre tydeligt, tog hun mere og mere plads i
vores hjerter. Men hendes hjerte stoppede.
Vores datter blev født en stille nat i april 2015. Det
var tungt og sorgfuldt. At miste sit barn ændrer en
fuldstændig, men kræfterne var der ikke til at agere
på det. Vi fortsatte vores liv, fik vores barn nummer
fire - men livet føltes stadig som et hamsterhjul bare et lidt mørkere et.
Livet havde på en gang ændret sig voldsomt, og
17





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm