DL Onlinemagasin A4 web - Flipbook - Side 27
Sallingsundbroen
Cykelferie
På www.ferievedlimfjorden.dk kan du danne dig
et overblik over vores utallige sceniske ruter i
vores Limfjordsland. Her er ruterne afmærkede
og nogle også tematiseret. Temaerne er nærmere
beskrevet på hjemmesiden, men du kan for
eksempel komme på “Kærlighedstur” i idylliske
Nordfjends eller “Fjorden Rundt for Madelskere”,
der leder dig forbi den ene fristelse efter den
anden. Du kan opleve borgens land i Salling ved
Skive og børnevenlig “Miniferie på Mors”. Fur er
også ideel til cykelturister – og går du all in, så er
der en 12-dages oplevelse med udgangspunkt i
Struer, som selvfølgelig er navngivet “Limfjordsruten”.
Find selv de øvrige, ligeså spektakulære ruter på
hjemmesiden.
”Selv den længste
rejse starter med
et skridt”
N.C.K. Grunnet
Mors
Vandring og gåture
På vores hjemmeside har vi hele 47 forslag til længere vandreture og korte gåture i
naturen for både store og små. På vandreferie og ture i naturen i eget tempo får man
oplevelser med, som er helt tæt på og midt i elementerne. Turen fører dig gennem
varierede landskaber, hvor du mærker historiens sus og med alle sanser oplever
fjordlandets enestående natur.
Oplev blandt andet naturstien ved Ørslev Kloster, vandreruten ved Knudeklinten eller
Rødsten på Fur. Eller Vandrenålen ved Struer, hvor der er opstillet 20 kasser rundt om
i kommunen, hvori der ligger et stempel, så du kan markere, at du har været der. Sidst,
men ikke mindst for de hardcore har vi Kystruten, som måler 150 km rundt om Mors.
Gå på opdagelse i de øvrige adskillige ruter for store og små på vores hjemmeside.
27