EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Løgismose - Katalog - Side 16
Løgismose på tur
BESØG HOS PORTVINSHUSET POÇAS
Reportage fra Portugal, hvor Løgismoses portvinshus Poças havde inviteret Jasper Mohr Holm,
direktør i Løgismose Wine og Klara Lyby Lange, sommelier og kundeservicechef på besøg.
PORTO
PORTUGAL
ANKOMST
Selv ikke synet af en nærmest endeløs spraglet slange af mennesker, der som en flod –
sløvt, men sikkert – strømmer frem mod Security
kan dæmpe forventningens glæde. Det er også
udsigten til 7 times rejse med frokosten i fare,
en fare der dog fortoner sig, da flyet er en anelse
forsinket, da vi efter en time kommer igennem
køen. Så bliver der for alvor plads til forventningens
glæde. Vi skal til Porto og Dourodalen for første gang.
Allerede ved mellemlandingen i Lissabon fornemmer vi, at foråret er længere fremme, da varmen
rammer os, som vi stiger af flyet. Det går i rask trav
mod det næste fly, indtil vi opdager, at vi har skiftet
tidszone, havde glemt at tænke på, at vi er på GMT, da
Lissabon ligger på breddegrad med London, og vi derfor har fået en
time i banken. Så var der tid til tapas inden takeoff mod Porto.
I Porto blev vi hentet af Joao fra Poças og tog direkte på restaurant.
På forkant havde vi håbet på seafood, og det var præcist, hvad der er
var i vente. Vi ankom til Restaurant O Gaveto ad bagvejen efter først
at have parkeret på stedes parkeringskælder, hvor lugten af benzin
og fiskeaffald lagde en dæmper på forventningerne. Da vi entrerede
restauranten, blev vi først mødt af adskillige bassiner med levende fisk
og skaldyr i alle slags farver, og på is lå der yderligere pivfriske fisk og
skaldyr. En glemt sødlig duft fra barndommen af akvariefoder fulgte
med. Der var smæk på for alle sanser. Restauranten var nærmest lidt
skizofren i indretning og udtryk. Gik man til venstre, kom man ind i en
meget traditionel spisesal, med nuancer af brunt og masser af kakler
over det hele, som Portugal er kendt for. Gik man derimod til højre, var
der high seating og barpladser med udsyn til køkkenet og kokkene i
en atmosfære af glas, rå rustfri stål og ultra moderne. Måske et meget
godt billede på Portugal, som et land i dans med sig selv mellem
det traditionelle og det moderne. Her lod man gæsterne vælge, og
vores vært valgte traditionelt. Selve middagen var fremragende med
kompetent vejledning udi valg af de rette fisk og den rette tilberedning.
Vinvalget var symptomatisk delt med den klassiske fadlagerede topvin
Douro Branco Da Ribeira Numâo og den moderne Sercial baserede
hvidvin fra Poças' eksperimenterede serie af vine,Fora da Série
Jasper Mohr Holm, og
Klara Lyby Lange ved Dourofloden
Hummerakvarie hos
Restaurant O Gaveto
Director, Wine
Jasper Mohr Holm
Selvom det var mørkt, da vi kørte mod hotellet, så kunne man ane
vandet, hvor stranden blev afløst af flodudmundingen fra Douro, og
vi fulgte floden ind mod Porto, hvor kyst langsomt blev til kaj, og byen
blev mere og mere tæt. Mætte og trætte gav vi os til ro, klar til at
opleve mere af den by, som mørket havde lagt en dyne over, som et
lagen, inden et lærred bliver afsløret.
SMAGNING AF VINE FRA DOURODALEN
Efter en tidlig morgenmad skulle vi af sted mod det, som turen
egentlig handlede om. Men først et fedt road trip fra Porto og
gennem Dourodalen mod den lille by Peso da Régua, en tur på
en halvanden times tid i selskab med vores vidende vært Pedro
fra Poças. Mens det malerisk skønne natursceneri udspillede sig,
blev vi klogere på og fik genopfrisket historien, geografien, druer
og vinificering i Dourodalen. Den historie må vi fortælle en anden
gang. Et sving væk fra motorvejen og så var vi fremme i byen, som lå
smukt langs floden og badet i sol nedenfor bjergene. Efter en kort,
men krævende gåtur op af de meget stejle gader, var vi fremme
ved vores venue, som var en gammel og slidt, men samtidig også
uhyre charmerende historisk teatersal. Solen stod forårsskarpt ind
i indgangen, men vi kom ind, fik smageglas og kunne orientere os.
Samlet i det relativt lille lokale, var der godt 20 producenter af vine
fra Dourodalen.
Der var rigtig mange vine (omkring 150) og begrænset tid. Det blev
til to runder ved alle borde, hvor først de hvide blev smagt i heat
et og resten i heat to. Hvidvinene var generelt på et godt niveau
og få faldt igennem. Der er rigtig mange druetyper og stilarter, og
den største udfordring synes at være at få tilstrækkelig syre i vinene
grundet det varme klima.
Rødvinene var virkelig forskellige fra de helt lette og lyse til fadtunge
frugtbomber. Nogle vine var såkaldte field blends, hvor forskellige
druesorter står plantet side om side, og der kunne således være op
til over 40 forskellige druer i vinen! Med så mange ”druemæssige
tangenter” at spille på kræver det sin vinmager at få orgelet til
at spille skønklang. Og da det nærmest kun er i det seneste ti-år
at man for alvor har satset på andet end portvin, så skal orgelet både
stemmes og organisten uddannes, men der var mange lovende takter.
Smagning af vine
fra Dourodalen
Dourodalen