EXAMPLE PAGE - MAGAZINE - HELP GUDIE - TOC - Løgismose - Katalog - Side 17
Vinkælder hos Poças
Vi smagte også en del Vintage Port, og ja, det er
på mange måder portvinens konge, magtfuld og
majestætisk. Det var i det hele taget et sympatisk
arrangement, hvor så mange producenter stillede
op, og flot i øvrigt af Poças at invitere os på at smage
alle deres konkurrenters vine. Det borger for en vis
selvsikkerhed, og den blev ikke gjort til skamme.
Vinene fra Poças havde både et ben i den traditionelle
og den innovative lejr, og lå klart i toppen i et stærkt
felt. Selvom det jo er en meget subjektiv vurdering,
kom vi fra smagningen med noget af et boost og en
stor begejstring over at vi havde top et eller to hus i
porteføljen. Det var jeg nok ikke helt vidende om før.
PORTO & OMEGN
Efter en fin lokal frokost gik turen tilbage til Porto,
men først via en smuk omvej til det flotte, bjergtagende
udsigtspunkt St. Leonardo de Galafura, der på smukkeste vis mindede om, at Dourodalen er et Unesco
Verdensarv-område.
Aftenen bød på en special treat i mere end en
forstand. Det var dimissionsuge for de mange
feststemte og -klædte universitetsstuderende, der
prægede bybilledet med kapper, stokke og hatte, der
efter sigende var inspiration for J. K. Rawlings Harry
Potter-univers. Pedro tog os med til restaurant M’TO,
der bød på perfekte tapas med et moderne twist og
hovedretter, hvor selv de traditionelle retter som gedekid blev til en både elegant og yderst velsmagende
servering.
Den næste dag stod på besøg i Vila Nova de Gaia,
Portos søsterby på den anden side af floden, hvor
portvinshusene har deres traditionelle lodges, eller
”kældre”, hvorfra alt handel og udskibning indtil 1986
skulle finde sted. Nu er det centrum for en anden
slags aktivitet, hvor masser af turister besøger de
flere end 50 lodges.
Men først lidt morgentid på egen hånd som turister
langs med kajen ind mod den imponerende Eiffelbro
(ja, ham med Eiffeltårnet) En bro, der dengang var
langt foran for sin tid, men tiden har på andre områder
stået stille, når man ser tudsegamle sporvogne, der
stadig skærer sig gennem byen i støjende stil.
selv ret traditionel og fin, men hos Poças er man gået
lidt anderledes til opgaven med at gøre besøget
anderledes. På en nærmest Magritte-agtig måde
(ham med piben, der ikke er en pibe) har man sneget
overraskende og spændende kunstværker ind, der
leger med perceptionen af det, man ser og med
konventionerne.
Vi ser naturligvis også fadene og skatkammeret,
samt smagelokalet, der på fornem vis parrer dansk
design (stole fra 50’erne købt i Danmark) med kæmpe
håndsnedkerbord, hvor der indlagt stave fra udtjente
gamle store fade på op til 35.000 liter. Der er sans for
detaljen og udsøgt smag.
Vi smager lidt dejlige portvine, men pludselig kommer
Pedro tilbage med en flaske rødvin og tager sin
mobiltelefon frem. Når der stilles skarpt på flasken
kommer der en lille animationsfilm frem, som han har
fået en kunstner til fremstille til lejligheden, til syne
på forsiden af etiketten, mens baggrunden bliver den
samme, så det fremstår som om at etiketten er blevet
levende. Som gammel marketingchef har jeg set en
del gimmicks, men Poças univers, hvor kunst, design
og grafik interagerer med vinene er gennemført og
(tæt på) genialt.
DET SIDSTE STOP
Mættet af oplevelser går det mod lufthavnen, men først
et lille stop i Angeiras, et lille fiskerleje med glimrende
restauranter ud mod havet. Vi har fået anbefalet et
sted, som slet ikke skuffer. Vi har travlt, men alligevel
når køkkenet at servere en fremragende frokost som
startede med percebes – på dansk rankefødder, som
er et lille skaldyr, der anses for en stor delikatesse.
Anderledes, autentisk og en oplevelse.
Joao fra Poças
Også den friske grillede fisk var en flot finale akkompagneret af en traditionel brødsuppe (Acorda à alentejana)
med bl.a. koriander og hvidløg. Man forstod hvorfor
der stod en Aston Martin Vanguish på den hullede og
støvede vej foran restauranten. Endnu er paradoks,
som turen til Portugal viste sig at være så rig på, mellem det traditionelle og det moderne, mellem fortid
og fremtid.
På gensyn, Porto og Dourodalen.
BESØG HOS POÇAS' LODGE
Poças' lodge er ikke specielt imposant, men når man
træder indenfor, sker der noget. Bygningen er i sig
Eiffelbro
Porto
Percebes på dansk
kaldet rankefødder
| 17