eTFDS 4-2017 net - Side 22



nalt kendte og anvendte spørgeske-
relevante, at de burde indgå på lis­
valgt 18 spørgsmål, som skal pilot-
maer, og et heraf var også dansk
ten med de 20 højeste prioriterede
testes.
anvendt og valideret. De sidste syv
udsagn/spørgsmål.
spørgsmål om trivsel var formuleret
Patienterne vægtede at blive set
af styregruppen ud fra ønsket om at
som »det hele menneske« og priori-
dække bestemte temaer, som blev
terede temaerne; trivsel og psykisk,
fundet relevante for den kliniske
fysisk og social funktionsevne hø-
dialog om den patientoplevede be-
jest. Dertil pegede patienterne også
handlingseffekt.
på, at de ville føle barrierer mod at
Forud for den første workshop
svare på spørgsmål, som de ople-
havde peer board medlemmerne
vede som stigmatiserende, ikke til-
dels prioriteret de otte spørgeske-
strækkelig konkrete eller dobbeltty-
maer, dels de 38 udsagn/spørgsmål
dige – eller hvis svarene ikke ville
efter hvor meningsfyldte, de mente,
blive anvendt i den kliniske dialog,
at de var til indsamling af PRO om
på en måde, der tilfører værdi i be-
behandlingseffekten, når oplysnin-
handlingsforløbet og opleves etisk
gerne skulle indgå i den kliniske dia-
korrekt. Til sidst kommenterede pa-
log mellem patient og behandler.
tienterne den måde som PRO skal
Ved den første workshop var må-
indsamles på. Ovennævnte temaer
let dels at opstille en patient-priori-
ville alle blive behandlet dybdegå-
teret liste med de otte spørgeske-
ende i det videre projektforløb i PPB
maer, dels at opnå en konsensusli-
ifm. testfasen.
ste med de 20 højest prioriterede
Patienternes prioriteter blev valgt
udsagn/spørgsmål. Dertil var det et
som det styrende princip i udvæl-
ønske at afdække, om der var ud-
gelsen af PRO til pilottesten. Med
sagn/spørgsmål, der var uforståe-
baggrund i listen med de 20 højest
lige, stigmatiserende, dobbelttydige
patientprioriterede udsagn og styre-
eller på anden måde uegnet til brug
gruppemedlemmernes prioriteter
i deres nuværende form, og at iden-
ift. udsagns/spørgsmåls egnethed
tificere temaer, som de 38 spørgs-
som dialogstøtte henholdsvis til
mål ikke dækkede, men som var så
kvalitetsudvikling, blev der endelig
22
TFDS TFDS 4–2017 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
Perspektiver for brug
af PROM i psykiatrien
Brugen af PROM af psykiatriske patienter i primærsektoren er undersøgt mht. forbedringer i bl.a. symptombyrde, medicinering og håndtering af behandlingen. Internationale
resultater viser, at der er minimal effekt på disse parametre. Studierne
er dog af ringe kvalitet og resultaterne næppe direkte overførbare til
danske forhold (17;18). Ifm. psykoterapi er PROM-data fundet egnet til
at beskrive patientens helbredstilstand og til at støtte den terapeuxtiske proces (9).
Brugen af PROM som grundlag
for ledelsesmæssige og strategisk
politiske beslutninger er sparsomt
belyst (7), men integration af PROMdata i DNS og DDD rummer mulighed for på sigt at evaluere brugen
og værdien af PROM i psykiatrisk
sammenhæng.
Patientinvolvering og brugen af
PROM indenfor det psykiatriske speciale er et forholdsvist nyt videnskabeligt område, og derfor er eviden-

Paperturn



Powered by PAPERTURN


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk