eTFDS 4-2017 net - Side 28



kunne besvare spørgsmålene, men
evalueringer er svære og krævende
at gennemføre – og der eksisterer,
ler gennemgribende systemforan-
politisk-administrative miljø i
dringer.
sundhedsvæsenet. Hvilket ofte
• Involvere mange interessenter og
medfører, at et program bliver po-
som nogle har påpeget, desværre
aktører [6], og derfor også skal le-
litisk profileret, og bliver suget
også en særlig dansk evaluerings-
des og styres af særlige, nyetable-
ind i en boble af »konspiratorisk
tradition: Man lader være med at
rede organisatoriske enheder.
entusiasme« [8, 9], hvor en fiasko
gøre det!
Om små og store kvalitetsforbedringsprogrammer
En evaluering er let at gå til, hvis
der er tale om et lille, lokalt kvalitetsforbedringsprogram med en
eksplicit programteori, og herunder
et klart defineret mål for hvad det
er man vil forbedre, fx »At halvere
ventetiden for patienterne i vores
ambulatorium«.
Det gælder især hvis programmet hurtigt bliver fuldt implementeret og man har let adgang til de
data, der skal anvendes til evalueringen. Og hvis programmet ikke
bliver rodet sammen med andet,
som også kan påvirke resultaterne.
En evalueringsopgave bliver meget mere udfordrende, hvis der er
tale om større, komplekse kvalitetsforbedringsprogrammer, som typisk
er karakteriserede ved [2-5] at:
• Sigte efter at fremkalde større el28
•S
kal udbredes i en meget hetero-
betragtes som udelukket. Det kan
gen praksis, hvor lokale, kontek-
medføre uvilje mod en evaluering,
stuelle forhold kan undergrave,
eller kritik af et gennemført evalu-
neutralisere, forstærke eller på an-
eringsarbejde, hvis resultaterne
den måde påvirke både imple-
sætter spørgsmålstegn ved vær-
menteringsprocessen og resulta-
dien af programmet.
terne [7].
•S
kulle implementeres i en tidsperi-
•H
ave multiple og ikke særligt præ-
ode, hvor der sideløbende iværk-
cist formulerede mål, eller have
sættes andre kvalitetsforbedrings-
multiple mål, fx i form af lange
programmer med nogle af de
lister af indikatorer.
samme grundlæggende målsæt-
•V
ære baseret på løst formulerede
ninger [10-12].
teorier, ofte med mange implicitte
antagelser og/eller med karakter
Nationalt Kvalitetsprogram for sund-
af meget overordnede eller løst
hedsområdet, kaldes også »Det Nati-
skitserede forandrings- og imple-
onale Kvalitetsprogram« eller »Det
menteringsteorier, fx at »…deling
ny Nationale Kvalitetsprogram«, som
af tidstro data vil bidrage til læ-
Danske Regioner og regeringen sø-
ring«.
satte i 2016, er et godt eksempel på
•S
kulle implementeres over en læn-
et stort og komplekst kvalitetsfor-
gere tidsperiode, typisk flere år.
bedringsprogram. Men vi kunne fx
•A
t være resursekrævende (læs:
også nævne Patientansvarlig Læge,
kostbare), og derfor også stærkt
Den Danske Kvalitetsmodel (videre-
afhængige af støtte fra beslut-
førelsen), flere projekter fra Dansk
ningstagere på høje niveauer i det
Selskab for Patientsikkerhed, samt
TFDS TFDS 4–2017 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U

Paperturn



Powered by PAPERTURN


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk