eTFDS 4-2017 net - Side 31



skare af interessenter og relevante
beslutningstagere.
Der findes flere forskellige typer
eller former af evalueringer, som
specifikt retter sig mod analyser af
bestemte effekter af indsatserne [15,
17]. Nogle evalueringer kan fx have
fokus på de praktiske, dagligdags
betydninger af et kvalitetsforbedringsprogram, mens andre kan
zoome ind på de særlige videnskabelige problemstillinger [9, 20, 21].
Der blev på mødet også gennemgået en række metoder til anvendelse i evalueringer af komplekse
kvalitetsforbedringsprogrammer –
se figur 2 og se Lamont et al., 2016
[4] for at finde litteraturhenvisninger.
Om procesevaluering
Publikationen efter mødet i London i
2015 [4] indeholder en bred vifte af
betragtninger om komplekse kvalitetsforbedringsprogrammer. The Medical Research Council (MRC) i Storbritannien publicerede i 2014 en rapport som fokuserede mere snævert
på procesevalueringer af forbedringsprogrammer, dvs. undersøgelser af det der foregår undervejs i et
• Mixed Methods: Integrerede resultater af kvantitative og kvalitative undersøgelser
• Kvasieksperimentelle designs: Kontrollerede studier, som fx uafbrudte
tidsserier, uden randomisering til inventions- og kontrolenheder
• Realistisk evaluering og programteori: Undersøgelser af relationer mellem
kontekst, mekanismer og resultater for at finde ud af hvad der virker, for
hvem og i hvilken kontekst
• Kompleks adaptiv teori: Forståelse af opførslen af forskellige, sammenkoblede aktører og processer, set fra hele systemets perspektiv
• Stepped wedge trials (trinvise kiler af forsøg): Interventioner som implementeres sekventielt og i tilfældig orden i patientkohorter
• Indlejrede eller pragmatiske forsøg: Afprøvning af effektiviteten af
interventioner i faktuel klinisk praksis, med anvendelse af vide kriterier
og fleksible tilgange
• Procesevaluering: Udvikling af forståelse for hvordan en intervention indføres og aktiveres, med fokus på implementering, effektmekanismer og kontekst, og ofte sideløbende med evaluering af resultaterne
• Forskelle i forskelle analyser (Difference-In-Difference; DID): Statistiske analyser til sammenligning af interventionsgrupper med en referencepopulation
• Propensity score matching: En ikke-randomiseret metode til at matche en
interventions- og kontrolgruppe, baseret på fordelinger af observationelle
variable
• Naturlige eksperimenter: Observationelle studier med sammenligninger af
lande, regioner eller organisationer, hvor man har vedtaget forskellige politikker eller programmer
• Normalisation process theory (normaliseringsprocesteori): En sociologisk
forståelsesramme til studering af hvordan og hvorfor nogle aktiviteter eller
interventioner, men ikke andre, bliver indlejret (normaliseret) i rutinemæssig
praksis
Figur 2
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 4–2017
31

Paperturn



Powered by PAPERTURN


Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk