eTFDS 4-2017 net - Side 31



skare af interessenter og relevante
beslutningstagere.
Der findes flere forskellige typer
eller former af evalueringer, som
specifikt retter sig mod analyser af
bestemte effekter af indsatserne [15,
17]. Nogle evalueringer kan fx have
fokus på de praktiske, dagligdags
betydninger af et kvalitetsforbedringsprogram, mens andre kan
zoome ind på de særlige videnskabelige problemstillinger [9, 20, 21].
Der blev på mødet også gennemgået en række metoder til anvendelse i evalueringer af komplekse
kvalitetsforbedringsprogrammer –
se figur 2 og se Lamont et al., 2016
[4] for at finde litteraturhenvisninger.
Om procesevaluering
Publikationen efter mødet i London i
2015 [4] indeholder en bred vifte af
betragtninger om komplekse kvalitetsforbedringsprogrammer. The Medical Research Council (MRC) i Storbritannien publicerede i 2014 en rapport som fokuserede mere snævert
på procesevalueringer af forbedringsprogrammer, dvs. undersøgelser af det der foregår undervejs i et
• Mixed Methods: Integrerede resultater af kvantitative og kvalitative undersøgelser
• Kvasieksperimentelle designs: Kontrollerede studier, som fx uafbrudte
tidsserier, uden randomisering til inventions- og kontrolenheder
• Realistisk evaluering og programteori: Undersøgelser af relationer mellem
kontekst, mekanismer og resultater for at finde ud af hvad der virker, for
hvem og i hvilken kontekst
• Kompleks adaptiv teori: Forståelse af opførslen af forskellige, sammenkoblede aktører og processer, set fra hele systemets perspektiv
• Stepped wedge trials (trinvise kiler af forsøg): Interventioner som implementeres sekventielt og i tilfældig orden i patientkohorter
• Indlejrede eller pragmatiske forsøg: Afprøvning af effektiviteten af
interventioner i faktuel klinisk praksis, med anvendelse af vide kriterier
og fleksible tilgange
• Procesevaluering: Udvikling af forståelse for hvordan en intervention indføres og aktiveres, med fokus på implementering, effektmekanismer og kontekst, og ofte sideløbende med evaluering af resultaterne
• Forskelle i forskelle analyser (Difference-In-Difference; DID): Statistiske analyser til sammenligning af interventionsgrupper med en referencepopulation
• Propensity score matching: En ikke-randomiseret metode til at matche en
interventions- og kontrolgruppe, baseret på fordelinger af observationelle
variable
• Naturlige eksperimenter: Observationelle studier med sammenligninger af
lande, regioner eller organisationer, hvor man har vedtaget forskellige politikker eller programmer
• Normalisation process theory (normaliseringsprocesteori): En sociologisk
forståelsesramme til studering af hvordan og hvorfor nogle aktiviteter eller
interventioner, men ikke andre, bliver indlejret (normaliseret) i rutinemæssig
praksis
Figur 2
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 4–2017
31

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm