eTFDS 4-2017 net - Side 39



sende gennemgang af hvori den
det rigtigt an. Bogens klare anbefa-
journalistiske tilgang består: Ny-
ling er, at man som læge eller for-
nes jeg at man kan spørge, om det
hedskriterierne, nyhedstrekanten,
sker, der vil ud med en nyhed, skal
er nogle, der skal »håndteres«, som
vinklingen (det vil sige det hjørne af
gøre forsøget, og den opfordring
det fremgår af forsiden og flere ste-
historien, som får fokus i artiklen el-
støtter jeg klart, at flere griber.
der bogen igennem? I min optik bli-
ler som giver historien et bestemt
Bogen er i øvrigt letlæst og kryd-
Og om journalister og medier sy-
ver mødet med journalist og presse
perspektiv) – alle elementer, som er
ret med velvalgte, konkrete eksem-
bedst og mest konstruktivt hvis par-
gode at kende til, fordi de i deres
pler fra sundhedsområdet. Men må-
terne i mødet styrer efter professio-
væsen er helt forskellige fra en vi-
ske netop fordi det hele er beskrevet
nalisme og ordentlighed frem for
denskabelig tænkning.
som let og ligetil, så savner jeg lidt
»håndtering«, og mit håb er, at en
I bogens del to bliver de værktø-
kant – især fordi bogen med sin tek-
sådan tilgang i sig selv fremmer
jer, som findes i en kommunikatørs
niske, how to-tilgang samtidig stiller
samarbejde og klarhed – og dermed
maskinrum, foldet ud: Hvordan skri-
sig uden for enhver organisatorisk
også mindsker frygt og sager, der
ver man en pressemeddelelse, hvilke
kontekst (bogens cases dog undta-
kører af sporet.
overvejelser om målgrupper og me-
get). Dermed forsvinder især aspek-
dievalg skal man gøre sig, ad hvilke
tet om den interessevaretagelse,
side sidder man dog tilbage med en
veje får man skabt interesse for sin
som helt legitimt udøves af dem,
god og let introduktion til den jour-
nyhed hos journalister, hvordan la-
der er i forskere og lægers omver-
nalistiske tænkning og til mediernes
ver man en kommunikationsplan –
den – og i medierne: Patientforenin-
mekanismer. Tjeklisten med 10 gode
og planlægger den vigtige evalue-
ger, politiske og faglige organisatio-
råd om samarbejde med medierne
ring af resultatet?
ner samt institutioner og virksomhe-
kan anbefales alle altid at have ved
der, der ønsker at fremme en dags-
hånden og konsultere – og jeg kan
mer helt aktuelle eksempler som for
orden på sundhedsområdet. Og der-
ikke dy mig for at fremhæve råd nr.
eksempel brugen af falske nyheder,
for må bogens afsnit om krisekom-
1: Notér, hvem der ringer, fra hvilket
som i særlig grad kom i fokus med
munikation noget tamt begrundes i
medie, hvad det skal bruges til og
præsidentvalgkampen i USA. Det er
»patientklager« som ophavet til kri-
hvad vinklen er. I al sin banalitet
bagsiden af den forside, som sociale
ser, ligesom organisationens kom-
glipper dette ofte for fagpersoner,
medier har: Nemlig at man selv, med
munikationsfolk i bogens kontekst
der ikke har rutine i at samarbejde
enkle midler, kan nå ud til mange
bliver nogle, der – måske, måske
med pressen. Og det kan kun be-
mennesker på kort tid med sin gode
ikke – kan trækkes ind fra sidelinjen.
tyde én ting: At resten af indsatsen
(og sande) nyhed – hvis man griber
Sådan fungerer det nu sjældent.
bliver op ad bakke.
Kapitlet om sociale medier rum-
Med forbeholdene ovenfor sat til
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 4–2017
39

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk