eTFDS 6-2015 net - Journal - Page 32
samlet opfattelse af, hvordan et bestemt udsnit af verden fungerer. I
sundhedsfeltet er der tegn på, at
indflydelsen over tid er gået fra dominans af en professionel logik,
over en politisk/administrativ styringslogik og til i stadig højere grad
at være under indflydelse af ideer
præget af markedslogik (Scott,
2004).
I litteraturen er der i forlængelse
heraf peget på forekomst af forskellige konsultationsmodeller, hvor vi
her vil koncentrere os om den paternalistiske model, partnerskabsmodellen og forbrugermodellen (Cline,
2003; Hogg, 1999; Roter, 2000). Tabel 1.
De tre modeller for konsultationer rummer et godt bidrag til at forstå, hvordan PRO kan opfattes og
praktiseres forskelligt. Alle tre modeller kan være legitime, men barrierer og støtte til modellerne må
ventes at være forskellige.
Nedenfor beskrives den prægning som den enkelte model vil
have på udformningen og brugen af
PRO-systemer, ligesom der gives
praktiske eksempler på forskellig
brug i litteraturen.
32
TFDS 6–2015 · T E M A
Den paternalistiske model
Den paternalistiske konsultationsmodel afspejler den passive, tillidsfulde, kompliante patients behandling af den aktive professionelle,
der handler på patientens vegne.
Det er en model, som stadig er
dominerende i sundhedsfeltet.
PRO-systemer, der udspringer af en
paternalistisk tankegang, må ventes primært at inddrage patienter
som datakilder og som test-basis
for generering af spørgsmål.
Udformning af måleredskab og
tilbagerapportering vil i en paternalistisk model ses som et professionelt anliggende. Data tolkes på et
aggregeret gennemsnitligt populationsniveau, og anvendes som
grundlag for deduktive anbefalinger overfor den enkelte patient.
PRO har længe været brugt i
forskningen omkring lægemidler
(Pincus et al., 2008; Strand et al,
2004; Willke et al., 2004). PRO bruges ofte i kombination med andre
mål.
Retningslinjer for brugen af PRO
til medicingodkendelse er typisk
fastlagt i professionelle fora i nationale og internationale konsensus-
konferencer. Fx findes retningslinjer for oversættelse og kulturel tilpasning af PRO, og der findes retningslinjer, der kan følges ved udformning af konkrete redskaber
(Frost et al., 2007; Libscomb et al,
2007).
Endnu mere konkret har det
amerikanske National Institute of
Health lanceret projektet PatientReported Outcomes Measurement
Information System (PROMIS), der
består af en database med mere
end 7.000 validerede spørgsmål til
brug for PRO-initiativer. http://
www.nihpromis.org/ (Cella et al.,
2007).
I den paternalistiske tilgang til
PRO synes redskabets psykometriske egenskaber at være det helt
centrale. Patienterne optræder kun
i rollen som leverandører af data,
og den aktive virkningsmekanisme
består i, at de professionelles forskning kan forbedre behandlingen.
Partnerskabsmodellen
Partnerskabsmodellen kan ses som
et modspil til den paternalistiske
model. Litteraturen er fyldt med anbefalinger om en mere partner-