eTFDS 6-2017 - Side 17



klares bedst og mest effektivt i det
med ordninger, der kunne substitu-
Optimalt set var det noget, vi kunne
nære sundhedsvæsen. Dog altid
ere almen praksis. Det risikerer at
have udviklet over år som et middel
med en passende tildeling af res-
føre til disintegration og spild. Fx
til at løse en opgave. Nu er det ble-
sourcer og støtte fra det specialise-
når man fjerner ydelser fra almen
vet målet i sig selv.
ret sundhedsvæsen.
praksis for at løse dem på hospital,
En del af årsagen til dette va-
velvidende at patienter stadig kom-
kuum i et moderne sundhedsvæsen
mer i almen praksis.
kan ligge i den finansieringsmodel,
Betydningen af et stærkt,
nært sundhedsvæsen
Mange store studier af effekten af
sundhedsvæseners organisering og
funktion (sundhedstjenesteforskning) viser, at sundhedsvæsener, der
indretter sig med en stærk primær
sektor, har:
• Lavere dødelighed af en række
sygdomme (især kroniske)
• Længere middellevetid
• Mindre ulighed og bedre
livskvalitet
• Mere relevant brug af hospitaler
• Mindre brug af hospitaler (især
akut)
• En lavere vækst i sundheds­
udgifter
Udviklingen af nutidens sundhedsvæsen med manglende investering i
det nære sundhedsvæsen har dog
sat nogle af disse fordele ud af funktion. Det har været nødvendigt for
kommuner og hospitaler at byde ind
man har valgt. Når man ikke kan ud-
Den oversete udvikling
i Danmark
Almen praksis er en lægefaglig generalistydelse. Men »primary care«
er ikke kun en lægefaglig generalist,
men en bred sundhedsfaglig generalistydelse. Det vil sige, at vi i Danmark måske har glemt at udvikle et
nært sundhedsvæsen, der kender til
opgaverne i førstelinje af sundhedsvæsenet. Det er bl.a. sygepleje
(»nurse practitioner«), fysioterapi,
jordemoder, hjemmesygeplejen,
sundhedsplejerske, farmakonom,
bioanalytiker og socialrådgiver. En
række af disse funktioner mangler
helt en uddannelses- og kompetencestrategisk udbygning til at kunne
varetage opgaverne i det nære sundhedsvæsen. Derfor kan det komme
bag på den centrale faglige ledelse i
Danmark, at man i kommunerne
kunne have såkaldte »akut-teams«.
nytte at have en ensrettet og fælles
incitamentsstruktur, opnår man heller ikke en integration. Argumentet
for disse modeller er ofte, at det giver de forskellige interessenter et incitament til ikke bare hele tiden
skubbe opgaven over til andre. En
kulturel antagelse, som måske mest
af alt er udviklet i visse administrative styringsmodeller og sjældent
baserer sig på data fra et velledet
sundhedsvæsen.
Hvor er almen praksis i dette?
På den ene side har fokus for investeringer, klinisk ledelse og patientforløb ikke ligget i almen praksis.
Tænk for eksempel på den massive
investering, man har set i administrativ og klinisk ledelse af hospitalsvæsenet og sammenlign med de
små regionale kontorer, der skulle
»lede« almen praksis.
T E M A · TFDS 6–2017
17

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk