eTFDS 6-2017 - Side 23



til borgeren eller patienterne. Det er
Her bliver svaret noget mere uty-
borgerperspektivet meget tydeligere
dog ikke mit budskab. Derimod
deligt, og vi er tilbage ved de store
repræsenteret i de forhandlinger,
bygger de fleste forløb jo netop på
paradigmeskift, der bliver talt om
der løbende er mellem parterne. Vi
evnen til at lytte til borgeren i og
ved festlige lejligheder og den ihær-
bliver nødt til at opgive positionerne
med, at det ofte er forudsætningen
dige indsats, der bliver lavet for at
og tænke større i forhold til hvilke
for at kunne diagnosticere.
lave sammenhængende patientfor-
nødvendige overordnede forandrin-
løb. Sidstnævnte forholder sig i pa-
ger, der skal etableres på tværs af,
system, vi har bygget op, og de suc-
rentes bemærket sjældent til hele
at nogen kommer til at vinde eller
ceskriterier, der er stillet op, mat-
kæden, men kun til behandlings- el-
tabe positioner i form af ressourcer
cher forventningerne. Bygger vores
ler diagnosticeringsdelen for sig.
eller indflydelse.
organisering ikke stadig på, at det
For hvad er det, der sker der imel-
er noget andet vi skal levere?
lem de enkelte led?
Mit budskab er snarere, om det
Som patient i sygehusvæsenet er
det svært ikke at være begejstret
for at man kan blive »repareret« i en
fart og komme hjem og sove i sin
egen seng igen. Den udvikling er
heldigvis kun gået én vej, og det er
den rigtige. Problemet er bare, at
borgerens oplevelse starter med
symptomer, der via besøg hos praktiserende læge betyder diagnosticering, behandling, evt. genoptræning
og raskmelding, før personen er
fuldt funktionsdygtig.
Med andre ord: Patienter med
længerevarende eller komplekse
sygdomsforløb bedømmer først og
fremmest det, de har oplevet gennem hele forløbet. Men hvem er det
egentlig, der har ansvaret for det?
Tør vi invitere borgerne længere
ind i den proces og ikke alene lade
det være ekspertråd og organisa­
Vi skal have
borgerperspektivet med
Hvis vi er enige om, at udfordringen
er at få etableret det sammenhængende forløb set fra borgerens vinkel, hvordan håndterer vi så den
problemstilling? Her er sagens
kerne: Vi gør, som vi altid gør, nemlig lader parterne – dvs. de forskellige interesseorganisationer – forholde sig til problemstillingen og
komme med et oplæg til, hvordan
man kan skabe færre og/eller mere
glidende overgange.
Og det er måske her, den virkelige problemstilling ligger begravet.
Hvis vi har en reel intention om at
lave noget om, har vi behov for at få
tionsinteresser, der sætter dagsordenen? Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, uden det bliver
useriøst?
Brugerdreven innovation har været svaret på mange private virksomheders udfordringer. Jeg tror, at det
er et felt, hvor der er megen lære at
hente også for det samlede danske
sundhedsvæsen. Udfordringen vil
helt sikkert blive det organisatoriske
setup og det faktum, at alle parter
har noget på spil. Men i den store
sammenhæng er det borgernes tillid,
der er på spil, og derfor er vi nødt til
at få gentænkt hele sundhedssektoren med borgeren for bordenden.
T E M A · TFDS 6–2017
23

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk