eTFDS 6-2017 - Side 28



fra aktionsforskningsprojektet offentliggøres i foråret 2018.
Sundhedsstyregruppen har stået
med to større beslutninger om opgaveflytning fra hospitaler til kommuner og almen praksis. Den første
var udflytning af hjerterehabilitering
(i en såkaldt »2. fase«), og den anden, som vi ikke er færdige med
endnu, er udflytning af IV-behandling.
Det har vist sig, at de to opgaveflytninger er meget forskellige. Når
der skal flyttes en opgave, er der typisk følgende elementer i spil:
• Er det til gavn for borgeren – øges
sundheden? Kommer det nærmere
borgeren?
• Er der et pilotprojekt at tage udgangspunkt i?
• Er det fagligt i orden?
• Skal opgaven evt. løses på en anden (og bedre) måde?
• Er alle aktører involveret i rette tid
i drøftelserne om flytningen?
• Er der de nødvendige kompetencer til stede for opgaveflytningen?
• Er de økonomiske ressourcer til
stede? Er der en implementeringsplan?
28
TFDS 6–2017 · T E M A
To forskellige
opgaveflytninger
Den første opgave var at flytte 2.
fase af hjerterehabiliteringen fra hospitalerne til kommunerne. To af
kommunerne i Midtjylland havde
kørt et vellykket og dokumenteret
pilotprojekt, der kunne understøtte
drøftelserne i såvel Sundhedsstyregruppen som i Sundhedskoordina­
tionsudvalget.
De største betænkeligheder var
rent faglige, men de viste sig at
kunne løses. Det blev derfor besluttet at rulle modellen ud i alle kommuner i regionen. Det er blevet en
win-win situation for alle, ikke
mindst for borgerne, som nu har fået
mulighed for genoptræning tættere
på hjemmet. Det betyder, at mange
flere borgere nu benytter tilbuddet.
Alt i alt har det været en succesfuld
opgaveflytning.
De erfaringer, jeg havde fra »Slip
sundheden fri« om særlige fokuspunkter i tværsektoriel ledelse, kom
ikke i spil.
Næste større udflytningsopgave
for sundhedsstyregruppen bliver udflytning af IV-behandling. Der er
enighed om, at det er til gode for
borgeren, hvis behandlingen kan
foretages i hjemmet, fordi man kan
forblive i det nære, holde kontakt til
familie og netværk, arbejde og/eller
uddannelse. Men der stopper enigheden i første ombæring. Nogle kommuner vil principielt gerne gå ind i
opgaven, og andre vil gerne, men
har svært ved at finde ressourcerne
og er betænkelige ved en udflytning,
uden der følger midler med.
Her har man som repræsentant
for kommunerne en særlig rolle. De
første fem af de ovenfor nævnte elementer er afdækket, og måske står
vi i en situation, hvor vi må indgå i
en rammeaftale, som udfoldes forskelligt i kommunerne. Det er nyt for
kommunesamarbejdet i Midtjylland
og kan på sigt gøre opgaven og ambitionerne om tværsektoriel fælles
ledelse meget vanskelig. Vi kan ikke
komme uden om, at økonomien kan
sætte grænser for, hvad der kan flyttes, også selv om udflytningen vil
være på borgerens præmisser.
Hvordan kommer vi fra de
gode viljer til handling?
Vi står netop nu overfor at skulle udarbejde næste generation af sund-

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm