eTFDS 6-2017 - Side 3



Kampen om det nære sundhedsvæsen:
Når elefanterne slås, trampes græsset ned
Af Lars Dahl Pedersen
og Lone Bülow Friis
Det nære sundhedsvæsen er svaret
på mange af fremtidens udfordringer.
Desværre ser det ud til, at samarbejdet i det nære sundhedsvæsen har
været ved at gå i dvale. Overenskomstforhandlingerne med de praktiserende læger var også denne gang
usædvanligt lange og seje. På den nationale dagsorden er der også tegn
på, at samarbejdet går lidt trægt.
Før sommerferien 2017 kom rapporten fra udvalget om det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen.
Den var fuld af gode intentioner og
anbefalinger, men manglen på energi
og engagement var tydelig, og i offentligheden fik rapporten en noget
lunken modtagelse.
Når man følger den offentlige debat mellem regioner, kommuner og
almen praksis, går det ikke specielt
godt med det nære sundhedsvæsen.
Det ser ud til, at elefanterne slås.
Kommunerne er nervøse for den uendelige pipeline af opgaver, sygehusene forventer kommunerne kan varetage, uden at der følger økonomi
med. Omvendt er regionerne parate
til at spille en aktiv rolle i det nære
sundhedsvæsen. Men kommunerne
har det svært med den tilgang.
Spørgsmålet er, om elefanternes
slåskamp tramper græsset ned. Der
er tegn på, at konsekvenserne tæt på
praksis begynder at tegne sig. I juni
2017 opsagde Aarhus og Randers
kommuner aftaler om IV-behandling i
eget hjem. På samme måde har diskussionen om betalingsansvaret for
nye glukosemålere givet nyt liv til
den uendelige historie om at skelne
mellem hjælpemidler (kommunal udgift) og behandlingsredskaber (regional udgift). Er udviklingen af det
nære sundhedsvæsen reelt set sat på
pause?
Hidtil har opgave- og byrdefordeling været i fokus. Hvem skal varetage hvilke opgaver? Og hvem skal
betale? I det spil er logikken, at hvis
en opgave flyttes, skal der følge økonomi med. Men det er en logik, som
handler om dit og mit, jer og os. Det
er en logik, som giver splittelse mellem sektorerne. Men det er en logik,
som ikke passer til sundhedsvæsenets udfordringer i 2017 og de kommende år.
Flere ældre og flere kronikere har
behov for en indsats, som både foregår i almen praksis, på sygehuse og
kommuner. For borgeren giver opgave- og byrdefordeling ikke mening,
når konsekvensen er manglende
sammenhæng og utilstrækkelig behandling.
I stedet for splittelse må fokus rettes mod integration og samarbejde
mellem aktørerne med udgangspunkt
i borgernes behov og ressourcer. Det
er denne ambition, der er den røde
tråd igennem dette temanummer om
det nære sundhedsvæsen.
God læsning!
T E M A · TFDS 6–2017
3

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm