eTFDS 6-2017 - Side 41



kunne ringe til akutteamet. Vi havde
betyder desværre nogle gange, at
står med, kræver det også endnu
følgedage hos dem, hvor vi lyttede
de planer, der var lagt ét sted, ikke
mere samarbejde mellem de enkelte
med på opkald, og blev enige om, at
bliver fulgt et andet sted, hvilket
specialer, fordi borgerne med kom-
de selvfølgelig også kunne rekvirere
ikke er til borgerens bedste. Især op-
plekse problemstillinger ofte er til-
os, når det gav størst mening for
lever vi, at samarbejdet med vagtlæ-
knyttet flere specialer.
borgeren.
ger, som jo dækker vores borgere
Generel opgavetilgang
binder os sammen
Ovenstående er eksempler på det
mere formaliserede og systematiske
samarbejde, vi har i Aarhus. Det er
dog vigtigt at sige, at det i det daglige også er vores er generelle tilgang til opgaverne, der binder os
sammen. Jeg betragter afdelingssygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital som mine nærmeste kollegaer på linje med mine lederkollegaer i kommunen.
Det samme gør sig gældende for
sygeplejerskerne i akutteamet, der
naturligt tager fat i et tilknyttet speciale, hvis de står med en problemstilling hos en borger, der tilhører
det pågældende speciale.
En af de udfordringer, vi dog til
stadighed støder på, er journaladgang. Praksis, region og kommune
har hvert sit system og adgang, så
vi kan ikke se hinandens planer. Det
Hvis vi skal lykkes som kom-
3/4 af ugen, udfordres og besværlig-
mune og region i samarbejdet om
gøres af dette. Heldigvis »kender« vi
det nære sundhedsvæsen, kræver
de fleste af vores vagtlæger, og de
det en ihærdig insisteren og tillid til,
kender os, så den gode relation gør,
at vi alle forsøger at handle til bor-
at vi også her arbejder insisterende
gers bedste i enhver situation. Det
med det gode samarbejde til borger-
kræver ledelse tæt på og på tværs,
nes bedste.
så samarbejdet hele tiden kan juste-
Noget af det, som vi har stor opmærksomhed på både i det lidt
res til borgers bedste.
Så hvis spørgsmålet er, hvordan
mere formaliserede arbejde og i den
kommunerne kan bidrage til, at
daglige opgaveløsning, er det læge-
samarbejdet i det nære sundheds-
faglige behandlingsansvar. Vi arbej-
væsen ikke går i stå på trods af ud-
der hele tiden med at sikre en syn-
fordringerne, må svaret være:
lighed omkring, hvorvidt det er
Kommunerne kan i høj grad bi-
praksis eller speciale. Det er vigtigt
drage til arbejdet med sikring af, at
både for borgerne og aktørerne om-
vi har de rette kompetencer tilstede
kring borgerne.
hos borger/patient og skaber de
gode relationer for udvikling af
Hvordan lykkedes
samarbejdet?
Der kræves helt sikkert endnu mere
samarbejde i det nære sundhedsvæsen mellem praksis, kommune og
region. Men da kompleksiteten er
stadig stigende på de opgaver, vi
disse kompetencer. Ligeledes kan vi
bidrage med det fokus, der kræver,
at både ledere i alle ledelseslag og
frontpersonalet har autonomi til at
handle til borgers bedste. Så kan vi
komme langt både i den enkelte
sektor og vigtigst af alt på tværs.
T E M A · TFDS 6–2017
41

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Fuld skærm
Afslut fuld skærm
Luk
Luk
Paperturn
Emailen er nu afsendt.
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Dette felt skal udfyldes
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse
Paperturn Sender. Vent venligst...
Paperturn
Luk