eTFDS 8-2017 net - Side 10



være svær at opretholde, når tiden
skal bruges på administration og
drift, og når lederrollen med snævre
rammer og stærk central styring
mest sammenlignes med en forvalterrolle uden nævneværdig indflydelse.
De adspurgte yngre læger oplever
bekymring for, at en tydelig interesse for ledelse kan tolkes som
manglende seriøsitet af seniorer kolleger/mentorer og dermed lukke faglige døre, hvilket de følgende citater
fra undersøgelsen understreger:

Jeg har virkelig tænkt over, hvordan jeg skulle flashe mine lederønsker.

Vil du gerne være her, hvor vi har
spitzenklassekirurgi eller vil du
bare sidde bag et skrivebord.

Er jeg så ham, som har et ben ude
af klinikken, før jeg overhovedet
er blevet overlæge, det er jeg lidt
bekymret for.
Kilde: En yngre læge
i
10
En lukket karrieredør
Et mere uventet, men helt entydigt
fund i undersøgelsen, er, at de
yngre læger, der overvejer at gå ledervejen, møder en lukket dør –
hvis de overhovedet kan finde døren.
Såvel yngre som ældre læger peger på uklare karriereveje til ledelse. Der er angiveligt ingen tradition i systemet for at udvikle og
identificere ledertalenter, og det
står for mange læger hen i det
uvisse, hvor de kan henvende sig,
hvis de er interesseret i ledelse.
Yngre lægers adgang til kurser
og uddannelse inden for ledelse beskrives i undersøgelsen som tæt på
ikkeeksisterende, og projekterne
fra det obligatoriske hoveduddannelseskursus i organisation og ledelse (SOL) får sjældent et rigtigt
liv, idet de aldrig kommer op af
skrivebordsskuffen, når den yngre
læge er tilbage på afdelingen.
Mest af alt peger undersøgelsen
dog på en udbredt frustration over,
at det stort set er umuligt at få stillet ledelsesmæssige øvebaner til rådighed i afdelingerne.
undersøgelsen1
TFDS 8–2017 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
Projektet
»Yngre læger på banen«
Hvad kan man så gøre ved problemet? Kimen til en løsning blev lagt
tilbage i 2015, hvor en kaospilot-studerende som en del af sin tredjeårsopgave havde igangsat en prøvehandling med sparring af yngre læger i Øre-, næse- og halsafdelingen
på Aarhus Universitetshospital. Tanken var at synliggøre og styrke de
yngre lægers organisatoriske erfaringer og ideer, og indsatsen bestod
i at tilføre yngre læger kompetencer
inden for iværksætteri via sparring
med den kaospilotstuderende.
Metoden var udviklet til at udnytte yngre lægers ressourcer til at
skabe innovative løsninger i klinikken, men det stod hurtigt klart, at
metoden viste sig at have potentiale
til også at vække en bredere og
mere generel interesse for ledelse
og organisering hos de yngre læger.
I foråret 2016 var vi en lille
gruppe ildsjæle, der var involveret i
projektet, som satte os for at bygge
videre på de gode erfaringer med at
træne lægelig ledelse i praksis. Vi
besluttede at videreudvikle metoden
og udvide prøvehandlingen til at om-
fatte yderligere seks afdelinger på
sering i højere grad end nu ses som
Aarhus Universitetshospital, nu un-
en naturlig del af hverdagen i klinik-
hvad det er vigtigt at holde fast i
der navnet »Yngre læger på banen«.
ken.
under forløbet. Det har mundet ud i
Efterfølgende er yderligere seks forløb igangsat og nye er på vej.
Vil øge forståelse for ledelse
Formålet med »Yngre læger på banen« er stadig at udnytte yngre lægers ressourcer til at tænke og skabe
innovative løsninger i klinikken, men
nu med et ligeværdigt og eksplicit
mål, der går på at øge yngre lægers
interesse og forståelse for ledelse og
organisatoriske sammenhænge.
Vel vidende at udvikling ikke sker
isoleret, er indsats og mål udvidet til
også at omfatte lederne af de yngre
læger i de deltagende afdelinger.
Her bliver målet at øge fokus og refleksion i forhold til den ledelsesmæssige opgave, der er forbundet
med at opdyrke og understøtte talenter inden for ledelse og organisering.
Tilsammen er målet med »Yngre
læger på banen« at styrke en læringskultur på hospitalet, hvor der er
langt mere plads til hverdagsinnovationer på tværs af fag, struktur og
hierarki, og hvor ledelse og organi-
Med tiden er vi blevet skarpe på,
otte bærende principper, som vi
Otte kerneprincipper
Udgangspunktet for »Yngre læger
på banen« har hele tiden været, at
forløbene ikke skal være en tung og
ufleksibel struktur, der lægges ned
over systemet, men derimod agilt
og fleksibelt med stor hensyntagen
til og bevidsthed om den konkrete
kontekst.
!
bruger som rettesnor for alle dele
og alle niveauer i forløbene – se
boks.
I »Yngre læger på banen« gør vi
en dyd ud af at prøve, øve, reflektere og justere så tæt på det, vi
gerne vil blive dygtigere til. Derfor
kommer kaospiloten ud til den
yngre læge, følger hendes hverdag
8 principper for »Yngre læger på banen«
1. Ledelse læres i praksis. Det kræver god ledelse
2. Læring sker i og omkring praksis
3. Der er mulighed for at lære hele tiden
4. Innovation sker uden for faste strukturer
5. Afdelingerne ejer forløbet og designer derfor selv deres forløb
6. G
ode løsninger og forløb skal genopfindes og tilpasses den nye sammenhæng, den skal fungere i
7. Vi skal bruge aktørernes energi og nå dem, der hvor de er
8. V
i skal hele tiden udfordre vores tænkning og afprøve nye måder til at
opnå det, vi vil.
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 8–2017
11

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm