eTFDS 8-2017 net - Side 29



Her er knasterne i samarbejdet
om sammenhængende patientforløb
Der er mange knaster i samarbejdet, når der skal skabes sammenhængende
patientforløb på tværs af institutioner, sektorer og regioner.
Af Hans Peder Graversen
Ambitionen om at sikre borgere og
patienter et sammenhængende forløb deles af alle, både fagfolk, ledere og politikere. Hvorfor er det så
så svært?
Der er mange mulige årsager til,
at et udrednings-, behandlings- og
opfølgningsforløb kan blive præget
af brud på sammenhæng med midlertidige stop i fremdriften og risikable informationsbrist. Uanset årsagen er konsekvensen af den
manglende sammenhæng, at der
opstår fare for fejl og utilsigtede
hændelser, som kan sætte patientens behandlingsresultat over styr
eller forringe behandlingseffekten.
28
Suboptimering
udfordrer sammenhæng
Et kendt fænomen, som bidrager til
at besværliggøre sundhedsfagligt
samarbejde og udfordrer den patientoplevede sammenhæng, er suboptimering. Suboptimering eksisterer i institutioner og organisationer
på sundhedsområdet. Suboptimeringen viser sig som mangel på interesse for eller kendskab til forhold,
der ligger uden for egen afdeling og
institution. Suboptimering hænger
sammen med økonomistyring og afgrænsede ledelsesområder med
nedsivning til sundhedspersonalet.
Fænomenet næres endvidere af
de mange sundhedsfaglige subkulturer, der er betinget af lægefaglige
specialer og hospitalernes afdelings-
TFDS 8–2017 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
er meget specialiseret og fokuseret
Almen praksis, kommunerne og den
god ledelsesopbakning har i pro-
på faglig ekspertise i vurdering og
øvrige primærsektor har ligesom sy-
jektform vist sig at fungere på ud-
indsats. Et rammende udtryk for den
gehusene adskilte enheder med
valgte områder. Det har for eksem-
funktionsmåde er »episodelæge«,
subkulturpræg og samarbejdsudfor-
pel fungeret med hensyn til iv-be-
hvilket understøttes af kontaktbe-
dringer.
handling i eget hjem af antibiotika
grebet vedrørende sygehusenes
Deling af patientjournaler og kli-
og kemoterapi. De fagprofessionelle
niske data kan ikke løse den kom-
vil gerne være med uanset sektor,
munikative udfordring, som forelig-
når der brydes barrierer og »hugges
den sundhedsmæssige indsats byg-
ger. Mangelfuld kommunikation lig-
hul på siloerne«.
ger på lægelig vurdering (klinisk un-
ger bag en række informationsbrist
Vi er nået frem til en erkendelse
dersøgelse, blodprøver og billed-
undervejs i de patientforløb, samar-
af, at den kendte organisation med
struktur. Sundhedspersonalet opdra-
diagnostik), diagnostik og fremsæt-
bejdet skulle befordre.
sektorer og institutioner med den
ges til at kende afdelingens og spe-
telse af behandlingstilbud (medicin
Vi skal helt ned på mikroni-
cialets forhold, så personalet kan
og/eller operation). Ved afslutning
veauet, hvor det daglige arbejde
hos ledere og fagpersoner, og de
fungere effektivt i den lokale kon-
af kontakten er lægen og sundheds-
med patienterne foregår i de sund-
nuværende rutiner for sundhedsind-
tekst.
personalet frigjort og nu klar til at
hedsfaglige teams, for at se proble-
satsen har svært ved at takle udfor-
tage sig af andre opgaver.
merne udspille sig. Her ses kontinui-
dringerne i forbindelse med tværgå-
Lokal kompetence giver persona-
økonomi og aktivitetsstyring.
Kontaktprincippet indebærer, at
funktionsforståelse, som er indlejret
let tryghed og selvrespekt, men en
Problemet er bare, at mange hel-
tetsbrud og opsplitning af patient-
ende samarbejde og sammenhæn-
del af trygheden fås på bekostning
bredsproblemer og sygdomme ikke
forløbene med ventetid og ulejlig-
gende patientforløb.
af kendskab til andre afdelingers
fuldstændigt helbredes under kon-
hed for patienterne og tab af forlø-
forhold og viden om forhold af be-
takten, men kræver yderligere ind-
bets »røde tråd«.
tydning for patientforløb på tværs
sats, som involverer andre sund-
af afdelinger, institutioner og sekto-
Som mulig løsning i den nuværende situation er målstyringen,
Det er dog også på mikroni-
kvalitetsmonitoreringen og aktivi-
hedsaktører som hospitalsafdeling,
veauet, at vi skal håbe at finde og
tetsmålingen blevet omlagt i et for-
rer. Det kan gå ud over patienterne,
almen praksis eller kommune. Epi-
implementere de løsninger, der fjer-
søg på at danne ramme for et mere
når deres behandling skal foregå i
sodelægeriet og kontaktbegrebet
ner knasterne i samarbejdet på
effektivt sammenhængende sund-
flere suboptimerende enheder.
udgør derfor også en af knasterne
tværs og sikrer patienterne et sam-
hedsvæsen. Samtidig er der indført
på sundhedsområdet.
menhængende forløb.
markante magt- og værdimæssige
Specialiseret lægeligt arbejde
Det lægelige arbejde, som på mange
måder fungerer som konstituerende
for organisationens funktionsmåde,
ændringer, sådan at borgere og pa-
Mangelfuld kommunikation
Sektorernes eksistens har i sig selv
en betydning set i dette perspektiv.
Fællesskaber på tværs
Fællesskaber på tværs understøttet
af økonomiske ressourcer og med
tienter får bestemmende indflydelse
på tilrettelæggelse og eksekvering
af behandlingsforløbene. Det skal
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 8–2017
29

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm