Tidsskrift For Dansk Sundhedsvæsen 4-2022 - Tidsskrift - Side 36
De nordiske lande opnår
ensartede resultater ved
forskellige organiseringer
Siden årtusindeskiftet har Sverige, Danmark og Norge organiseret sine sundhedssektorer ret forskelligt, men alle opnår lav sygelighed og høj levealder. Et særligt
træk har de til fælles: En øget grad af regionalisering.
Af Terje P. Hagen
Der har man organiseret sygehusdriften via »kommunefællesskaber« (»samkommuner«), men Finland
med regionerne Gøteborg og Malmø
i henholdsvis 1998 og 1999.
I Danmark blev de 13 amter
I de nordiske lande har de speciali-
er nu i gang med en forandringspro-
gældende fra 2007 lagt sammen til
serede sundhedstjenester historisk
ces, hvis mål er at etablere 19 amts-
fem regioner, ledet af folkevalgte
set været organiseret stort set på
lige råd med ansvar for samtlige
råd.
samme måde: I Norge er det de
sundheds- og socialtjenester.
nuar 2002 ejerskabet af det specia-
amtslige fylkeskommuner, i Sverige
de amtslige landsting og i Danmark
amterne og nu regionerne.
Finland har haft en afvigende
struktur, idet ansvaret for samtlige
sundheds- og socialtjenester, også
de for det specialiserede sundhedsområde, har ligget hos kommunerne.
36 TFDS 4–2022 . T E M A
I Norge overtog staten fra 1. ja-
Hastige forandringer
Omkring årtusindskiftet foregik der
hastige og markante forandringer af
de tre skandinaviske landes organisering på området.
I Sverige blev flere amter (landsting) slået sammen til regioner i og
omkring de større byer – senest
liserede sundhedsvæsen gennem
en sundhedsvirksomhedslov (den
såkaldte helseforetaksreform). Reformen havde to hovedelementer:
1.Staten overtog ejerskabet af de
amtslige sygehuse og øvrige
foretagender inden for det specialiserede område.
