Tidsskrift For Dansk Sundhedsvæsen 4-2022 - Tidsskrift - Side 38
2.Foretagenderne blev organiseret
som virksomheder – regionale
sundhedsvirksomheder og virk-
specialiserede område, og lokalsy-
udvalget en fortsat regional og fol-
gehuse med almene afdelinger.
kevalgt styring.
Der fandtes også mindre lokalsy-
Der blev i samme periode også
somheder med en struktur, der
gehuse, som udelukkende drev
vedtaget nye love på sundhedsom-
langt hen ad vejen fulgte den tra-
virksomhed med elektive forløb.
rådet af stor betydning for driften
I perioden efter 1974 blev der
på det specialiserede område. I de
ditionelle amtslige.
gradvis udviklet en model for ar-
øvrige nordiske lande blev der gen-
Virksomhederne er selvstændige ju-
bejdsdeling mellem amterne, hvor
nemført tilsvarende lovændringer.
ridiske personer og således ikke en
de mest specialiserede tjenester
integreret del af den statslige for-
blev placeret på universitetshospi-
valtning.
talerne. Samarbejdet foregik via et
I denne artikel vil jeg først give
frivilligt samarbejde mellem am-
en beskrivelse af de to modeller for
terne inden for fem sundhedsregio-
ejerskab over sygehuse, som man
ner.
har haft i Norge siden sygehuslo-
Eksempelvis blev behandlingen
vens vedtagelse i 1969, og derefter
af hjerteinfarkt centraliseret i slut-
en vurdering af, hvad man har op-
ningen af 1980’erne, da der blev
nået gennem den statslige overta-
etableret fem såkaldte PCI-centre.
gelse af sygehusene.
Tilsvarende former for centralisering fandt sted på andre kliniske
Den amtslige
styringsmodel
Før i tiden organiserede de 18 norske amter og Oslo kommune, som
også var tillagt amtslige opgaver,
som hovedregel sygehuse som forvaltningsorganer.1
De fleste amter havde en sygehusstruktur baseret på ét centralsygehus, som rådede over et akutberedskab både på det almene og det
38 TFDS 4–2022 . T E M A
områder for eksempel inden for
den avancerede kræftkirurgi.
Offentlige udredninger
Omkring årtusindskiftet var sygehusenes ejerskab genstand for offentlige udredninger. Hverken Hellandsvikutvalget eller Oppgavefordelingsutvalget nåede dog til enighed om én bestemt model, men i
begge tilfælde foretrak et flertal i
Ophobet underskud
På ét punkt adskilte ændringerne i
Norge sig dog væsentligt fra dem i
de øvrige nordiske lande. Den statslige finansiering af amterne (fylkeskommunerne) blev ændret fra 1.
juli 1997, da man indførte såkaldt
indsatsstyret finansiering (ISF).
ISF indebar, at dele af rammebevillingen fra staten til amterne blev
erstattet med et aktivitetsbaseret tilskud, som afhang af antallet af behandlede patienter, som blev klassificeret gennem et system for diagnoserelaterede grupper (kaldet DRGsystemet).
Amterne videreførte den aktivitetsbaserede komponent til sygehusene, så der blev etableret et reelt
finansieringssystem, der netop var
baseret på aktiviteterne.
Målet med ændringen var at øge