Tidsskrift For Dansk Sundhedsvæsen 4-2022 - Tidsskrift - Side 39
aktiviteten på sygehusene, et mål,
under ét, hvilket gav staten en stær-
som også blev indfriet. Den aktivi-
kere styringsrolle på de områder,
tetsbaserede komponent var i ud-
man anså for nødvendige.
gangspunktet lav (30 pct.). Selvom
Hensigten med reformen var
A.Mulighederne for at holde styr
på omkostningerne
B.Funktionsfordeling og investe
ringer
den blev sat noget op (op til 60
også at opnå stærkere styring af
C.Effektivitetsudvikling
pct.), dækkede den ikke marginal-
sundhedsvæsenets struktur for ek-
D.Aktivitetsudvikling og ventetider
omkostningerne ved den øgede akti-
sempel gennem funktionsfordeling,
E.Kvalitet målt gennem overlevelse
vitet på sygehusene, og den efterføl-
og – omend det ikke var særligt
gende stærke stigning i aktiviteten
klart udtrykt – at fremme kontrollen
førte til betydelige underskud både
med udgifterne.
på sygehusniveau og for amterne.
Organiseringen i virksomheder
efter bestemte sygdomme.
Omkostningsstyring vedrører forholdet mellem det planlagte og fak-
Amterne havde på deres side
markerede i princippet en tydelig
tiske brug af ressourcer. Styringen
småt med økonomisk handlefrihed,
organisatorisk adskillelse mellem
er ikke direkte knyttet til bevillinger-
da de ikke kunne skrue op og ned
virksomheden og det overordnede
nes niveau, men det er lettere at
for skattesatserne. Resultatet blev,
politiske organ.
overholde i perioder med høje plan-
at der ophobede sig underskud, og
Sygehusledelserne skulle have et
amterne og staten prøvede at sende
mere samlet ansvar for den løbende
sorteper videre til hinanden med
drift, mens ejerskabets styring
lagte stigninger i ressourcerne end i
dem med lavere vækst.
Selvom sundhedsvirksomhedsre-
hensyn til dækningen af dette un-
skulle koncentreres om de overord-
formen havde flere målsætninger f.
derskud.
nede forhold. Denne organisering
eks. knyttet til funktionsfordeling
blev anset for en forudsætning for
og kvalitet, var det den manglende
at opnå den ønskede styringskultur
kontrol over udgifterne efter indfø-
mellem ejer og virksomhedsledelse
ringen af ISF (indsatsstyret finansie-
og samtidig mindske risikoen for, at
ring) i 1997, som var den udløsende
der blev »spillet om« rammebetin-
årsag til reformen.
Ansvaret samlet hos staten
Forslaget til sundhedsvirksomhedsreformen, som blev fremlagt i april
2001, lagde vægt på, at man med
reformen sikrede, at staten kom i en
position, hvor den stod med et samlet ansvar for det specialiserede område.
Sektoransvaret, finansieringsansvaret og ejerskabet blev samlet
gelserne.
Figur 1 viser forholdet mellem
planlagt og realiseret stigning i akti-
Et særligt norsk fænomen
Spørgsmålet er, om den statslige
overtagelse af sygehusene har ændret på de følgende forhold:
viteten i perioden 1999-2011. Den
svage kontrol med udgifterne i sygehussektoren i perioden 19982008 var et særligt norsk fænomen.
T E M A . TFDS 4–2022 39
