Tidsskrift For Dansk Sundhedsvæsen 4-2022 - Tidsskrift - Side 48
og har derfor været nødt til at bruge
vikarer og konsulentordninger. I de
senere år har det især været et problem for almen praksis med skiftende vikarer, som er skadeligt for
kvaliteten af ydelserne, især på
grund af tab af sammenhænge.
Uddannelse af nye speciallæger i
almen medicin er blevet prioriteret
højt, men der er stadig ubesatte stillinger.
Der har også været speciallægemangel på sygehusene, men der har
dog været en betydelig tilgang af
unge speciallæger de sidste 10 år.
Svært at få de
færøske læger tilbage
Fremtidsudsigterne for læger forekommer gode, da relativt mange
unge færinger læser medicin, og
mange er i gang med speciallægeuddannelser især i Danmark.
Problemet er dog, at man typisk
er i midten af 30’erne, når speciallægeuddannelsen er færdiggjort, og i
denne alder er der mange, som har
slået rødder i udlandet i sådan en
grad, at tilbageflytning til Færøerne
er besværlig, da både børn og ægtefælle også skal flytte med.
48 TFDS 4–2022 . T E M A
Ingen sygeplejerskemangel
på Færøerne
Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker har ikke været noget
væsentligt problem i det færøske sygehusvæsen. Det kan skyldes, at vi
har haft en sygeplejerskeskole siden
1960.
Sygeplejerskeuddannelsen på
Færøerne er ikke en professionsbachelor, men har siden 2003 været
en bacheloruddannelse på Færøernes Universitet med samme akademiske status som andre bacheloruddannelser.
Det har været en succes, idet
flere ansøgere om optagelse end
der er pladser. Grunden til, at vi ikke
har sygeplejerskemangel på Færøerne kan være fagets anseelse som
en universitetsuddannelse.
Ingen optimal kommunikation
Min vurdering – uden jeg kan understøtte den med tal – er, at kommunikationen mellem primær- og sekundærsektoren ikke er optimal, da det
sammenhængende sundhedsvæsen
ikke i tilstrækkelig grad er realiseret
på Færøerne.
Kommunikation skal her forstås
som, at relevante informationer om
en patient bliver udvekslet mellem
sundhedsvæsenets forskellige aktører uden forsinkelser og misforståelser.
God kommunikation handler
også om forventningsafstemning:
Hvad forventer specialisterne i det
sekundære sundhedsvæsen, at primærsektorens medarbejdere tager
sig af, og hvad forventer de alment
praktiserende læger, at specialisterne tager sig af?
Og den anden vej: Er forklaringerne, prognoserne og anbefalingerne til patienterne fra de forskellige aktører nogenlunde enslydende, så misforståelser og forvirring undgås hos patienterne?
Manglende
sammenhæng på tværs
Jeg har været overlæge på en arbejdsmedicinsk klinik i sygehusvæsenet og konsulent for socialvæsenet på Færøerne i mere end tre årtier. I denne egenskab har jeg gennemgået mange patientforløb i forbindelse med ansøgninger om arbejdsskadeerstatninger, invalidepension og flexjob.
