Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 7-2021 - Tidsskrift - Side 6
livet – i stedet for en beslutning om
hedsydelser er mindre stramt defi-
tient. Investeringen i ny teknologi
en bivirkningstung, antitumoral be-
nerede end for regionernes.
kan i nogle tilfælde måske være en
handling i 6-7. linje.
Mere tid til
patientinddragelse
Patientinddragelse og individualisering til sikring af en mere ens effekt
af behandling bør prioriteres højere,
end det sker i dag – og det har vi nu
sagt i mange år. Nu bør tiden dertil
prioriteres. Mange oplever, at der
ikke er tid til reel forskelsbehandling ud fra både lægefaglige betragtninger og inddragelsen af patienternes værdier og ønsker.
Det kræver en dialog, som ofte
er tidskrævende, og den tid vil
skulle findes. Der er flere forslag til,
om vi kunne undlade nogle af de
mindst virksomme undersøgelser
og behandlinger, og det sættes der
fokus på i initiativet Vælg Klogt.
Det kommunale sundhedsbudget
er fortsat mindre gennemsigtigt og
mindre standardiseret end det re
gionale, så det er svært at sammenligne sundhedstilbud fra kommune
til kommune. Det er også veldokumenteret, at de nationale krav og
rammer for de kommunale sund6 TFDS 7–2021 . S Y N S P U N K T
Det er dog stadig afgørende, at
game changer, men kan i andre til-
der leveres kommunale sundheds-
fælde give falske forhåbninger om
ydelser med samme høje kvalitet,
besparelser både i tid og økonomi.
uanset hvor i landet man befinder
sig.
Prioriteringen af indførelse af eksempelvis nye it-systemer, kunstig
intelligens og operationsrobotter
Gode tiltag er iværksat
Det private sundhedsvæsen har en
meget begrænset plads i Danmark
og spiller generelt kun en mindre
rolle for prioriteringen af sundhedsvæsenets ressourcer. Dog er private
sundhedsforsikringer relativt udbredte, og de sundhedsydelser, der
dækkes af denne vej, er ikke altid
dem, der ville blive prioriteret ud fra
gængse principper for, hvad der bør
prioriteres højt.
Der allerede iværksat gode tiltag
frem imod bedre prioriteringer som
etableringen af Medicinrådet, Regionernes Behandlingsråd, de nationale
behandlingsvejledninger og Vælg
Klogt.
Vi bør diskutere, om tiden nu er
inde til at prioritere langt flere ressourcer til ikke mindst forebyggelse,
ny teknologi samt til at sikre tid til
dialogen mellem personale og pa-
skal diskuteres på linje med prioriteringen af andre nye behandlinger,
og indførelsen bør ske på baggrund
af transparente og gennemarbejdede data og en sund businesscase.
Hvorfor ikke oprette
et prioriteringsråd?
Hvad med at genoverveje oprettelse
et prioriteringsråd, som i lighed
med Det Etiske Råd er uafhængigt
af særinteresser kan vejlede beslutningstagere og facilitere den offentlige debat om sundhed og sygdom?
En sådan debat vil eksempelvis
kunne kvalificere de forebyggende
tiltag, vi har så svært ved at dokumentere og implementere.
Vi bør kunne håndtere diskussionen af, om ressourcer til forebyggelse skal tages et andet sted fra i
sundhedsvæsenet eller fra et helt
andet område. Forebyggelse er
