Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen februar 2019 - Side 23



sen ikke er under instruks fra syge-
sen skal have kompetence til at fast-
end det, der følger af nationale
husledelse, kommunale chefer eller
lægge fælles lokale standarder og
standarder m.v., må klyngeledelsen
organisationer. Klyngeledelsen står
fælles retningslinjer, som alle, der er
finansiere dette gennem de ressour-
til ansvar over for sundhedskoordi-
tilknyttet en sundhedsklynge, skal
cer, den har til rådighed. Samtidig
nationsudvalget og regionsrådet,
følge.
bør det være et hovedprincip, at når
som er ansættende myndighed.
Det kan for eksempel være ret-
Efter vores opfattelse vil det
ningslinjer omkring sårpleje, akut
der. Er der uenighed om takst for en
styrke sundhedsklyngeledelsen,
aflastning, diagnostisk og behand-
ydelse, eller om en kommune skal
hvis der sikres formaliseret og reel
ling af KOL: Hvem gør hvad og
have kompensation eller ej, må
indflydelse på arbejdet fra lokale
hvornår? Alle aktører har mulighed
dette spørgsmål løses af mellem
patientrepræsentanter gennem et
for at bede klyngeledelsen om at få
parterne på landsplan. En enkelt ak-
sundhedsklyngepanel af patienter.
samordnet et område eller en ind-
tør kan altså ikke længere forhindre
Sundhedsklyngeledelsen og det
sats. Og klyngeledelsen kan efter
fremskridt gennem et veto.
tilhørende sekretariat kan med for-
involvering af relevante fagfolk fast-
del få fysisk adresse på nogle af de
lægge hvordan, hvem og hvad.
nedlagte sygehuse, der er under
Sundhedsklyngeledelsen kan så-
omdannelse til sundhedshuse med
ledes efter sædvanlig inddragelse
praktiserende læger og kommunale
sikre en koordination mellem kom-
sundhedstilbud. Sekretariatsmæs-
munernes indsats, de praktiserende
sigt betjenes klyngeledelsen af med-
lægers indsats og hospitalernes ind-
arbejdere med indsigt i sundheds-
sats ved at drage konklusioner om,
området hentet fra kommunerne,
hvordan tingene skal være. Det skal
fra regionens stabe og fra det syge-
ikke længere være et langvarigt for-
hus, klyngen er bygget op om.
handlingsspil, hvor man støder på
 
Skal arbejde for
bedre fælles forståelse
Sundhedsklyngeledelsen skal først
og fremmest arbejde på en bedre
fælles forståelse og et sammenhængende sundhedsvæsen. Men ledel-
forskellige aktørers veto om serviceniveau eller egne faglige principper. Forskelligheder, der i dag har
patienten, effektiviteten og økonomien som taber.
Sætter sundhedsklyngeledelsen
aktører til at gøre andet og mere
klyngeledelsen beslutter, handles
 
Disponerer over
nye ressourcer
På nogle måder ville det være hensigtsmæssigt, hvis klyngeledelsen
disponerede over det samlede sundhedsbudget, der er til rådighed for
områdets borgere. Men det vil i første omgang tvinge sundhedsklyngeledelsen til et væld af driftsøkonomiske beslutninger, så hovedopgaven forsvinder.
Vores bud er derfor, at sundhedsklyngeledelsen skal disponere
over de nye ressourcer, der tilføres
det nære sundhedsvæsen i de kommende år, og at de i de nærmeste år
hvert år skal suppleres med 1-2 proT E M A · TFDS 1–2019
23

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm