Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen februar 2019 - Side 46



Skal ikke erstatte
faglig identitet
En væsentlig pointe er i forlængelse deraf, hvordan man på sundhedsområdet kan sikre, at ledere
på alle niveauer er klædt på til ledelsesopgaven. Det stiller både
krav til lederne selv og til de vilkår,
de skal lede under. Ser man på lederne selv, er det store spørgsmål,
hvilken rolle ledelse spiller som
selvstændig disciplin på sundhedsområdet, hvor fagligheden ofte står
først.
En undersøgelse af ledende
overlægers identitet viser eksempelvis, at lederne i høj grad orienterer sig i retning af deres faglige
identitet (Jakobsen, Ejersbo og
Bech, 2015). Ledelseskommissionens rapport peger også på, at
mange af sundhedsvæsenets ledere
har en relativt svag lederidentitet,
og at identiteten er en forudsætning for at udøve aktiv ledelse (Ledelseskommissionen, 2018).
Forskningen peger ikke på, at ledelsesidentiteten skal erstatte den
faglige identitet, men snarere at
der er en opgave i de kommende år
med at udvikle en stærkere ledel46
TFDS 1–2019 · T E M A
sesidentitet blandt mange af sund-
fokuserer på de faglige ledere i
hedsvæsenets ledere.
sundhedsvæsenet, mens der foreløbigt findes relativt få studier af le-
Strukturelle vilkår
er en udfordring
Endelig viste Ledelseskommissionens rapport, at mange af sundhedsvæsenets ledere er udfordret
af de strukturelle vilkår, fordi ledelsesspændene er forholdsvist store
især på hospitalerne. Når undersøgelser peger på, at ledelse har begrænsede virkninger, hvis ledelsesspændet overstiger 30 medarbejdere, er spørgsmålet, om ikke ledelsesspændene mange steder er
blevet for store.
Her kommer distribueret ledelse
ind som en anden måde at tænke
ledelse anderledes på i fremtidens
sundhedsvæsen, hvilket vil kræve,
at ledere på alle niveauer arbejder
på at sikre en større inddragelse i
ledelsesbeslutninger på alle niveauer. Forskningslitteraturen viser,
at det gør en forskel at distribuere
ledelsesopgaverne, men udfordringen er naturligvis at gøre det i
praksis.
Endelig vil vi bemærke, at de
studier, vi har set på, hovedsageligt
dere af ledere og topledere. Derudover er den berørte forskning primært foretaget på sygehuse, mens
andre organisationer i sundhedsvæsenet, der varetager andre opgaver og optræder forskellige steder i
patientforløbet, er relativt mindre
undersøgte.
Ikke desto mindre peger den generelle litteratur på, at aktiv ledelse
på tværs af niveauer og organisationer er af stor betydning, selvom
fremtidige studier må bidrage til at
skabe bedre viden om ledelse på
alle niveauer og organisationer i
sundhedsvæsenet.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm