Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen februar 2019 - Side 61



er, at alle involverede klinikere har
kvalitetsforbedring og en optimeret
projektet blev imidlertid nedlagt ef-
den fornødne viden om evidensen
organisation i form af specialeplan-
ter 10 år uden forklaring.
bag og resultaterne af fast track-
lægning.
programmer. Evidensbaserede pleje-
I arbejdet deltog en række kirur-
planer med daglige mål for pleje og
ger fra forskellige specialer med in-
behandling er et af de vigtigste red-
teresse for kvalitetsudvikling. Arbej-
skaber til at sikre implementering
det var procedurespecifikt og resul-
og fastholdelse.
terede blandt andet i oprettelse af
Plejeplanerne er retningsgivende
databaser inden for blandt andet
for »best practice« af kerneydelsen,
hysterektomi, rygkirurgi og fedme-
som skal bruges til at bevare en
kirurgi.
konstant høj behandlingskvalitet
Inden for den større cancerki-
(Dengsø 2017). Et andet vigtigt red-
rurgi med fokus på øsophagus, ven-
skab til implementering og fasthol-
trikel, pankreas, nyre og ovarie blev
delse er at kende egne data på pa-
der vist høj morbiditet og mortalitet
tientforløbene såsom indlæggelses-
på grund af suboptimal organisa-
tid, genindlæggelser, mortalitet,
tion, hvilket dannede grundlag for
komplikationer og postoperative kli-
efterfølgende justering med øget
niske problemstillinger (Hjort Jakob-
specialisering og sekundær forbed-
sen 2016, Francis 2018, Kehlet
ring af resultatet.
2018).
Andre undersøgelser fokuserede
på implementeringsgraden af fast
Nationalt kirurgiprojekt
Henrik Kehlet tog i 1999 initiativ til
oprettelsen af »Kirurgiprojektet – en
national enhed for monitorering af
kirurgiske ydelser« i samarbejde
med Sundhedsstyrelsen. Formålet
var at evaluere væsentlige områder
inden for kirurgien med henblik på
at identificere indsatsområder til
track-principperne og optimeret anvendelse af minimal invasiv kirurgi.
Alt i alt havde det nationale kirurgprojekt stor impact på kvalitetsforbedring af kirurgiske forløb i Danmark og resulterede i over 30 publicerede artikler inden for en række
kirurgiske områder (Azawi 2012,
Kehlet 2012, Husted 2012). Kirurgi-
National enhed
oprettet i 2004
Et andet nationalt initiativ var oprettelsen af Enhed for perioperativ sygepleje i 2004 finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Enhedens formål var at arbejde målrettet med koordinering, formidling
og videndeling via et innovativt
tværfagligt nationalt netværk.
Det resulterede i udvikling af 17
fast track-programmer for de store
kirurgiske områder, hvilket var med
til at ensrette og højne kvaliteten af
den kirurgiske pleje- og behandling
i Danmark. Den nationale Enhed for
Perioperativ Sygepleje viste sig at
være en effektiv facilitator i dette
implementeringsarbejde (Hjort Jakobsen 2014), men i 2012 blev Enhed for Perioperativ sygepleje nedlagt på grund af manglende finansiering på trods af en minimal udgift på 1,8 million kroner årligt.
På baggrund af erfaringerne fra
det nationale kirurgiprojekt og Enhed for perioperativ sygepleje etablerede Rigshospitalet i 2012 et lokalt
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 1–2019
61

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm