Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen juni 2019 - Side 25



som kan tælles, og landet bruger
kan frit vælge mellem dem i mod-
Alt sammen fint og forståeligt.
kun 7 procent af BNP på sundheds-
sætning til de danske regioner, som
Det, der måske står knap så
væsenet, hvor Danmark for eksem-
jo er geografisk unikke. Den model
pel bruger 10 procent. Man bruger
har den fordel, at der er konkur-
Hvordan skal det danske sund-
også bemærkelsesværdigt færre
rence om servicen mellem de fire,
hedsvæsen egentligt se ud i 2025?
penge per indbygger i absolutte
fordi de bliver betalt per borger,
Hvem skal løse hvilke opgaver?
kroner/shekels.
som vælger dem.
plejersker og praktiserende læger.
skarpt, er et klart målbillede.
Hvilke teknologier skal anvendes?
Vi tog derfor til Israel for at høre
Omvendt giver det en skæv geo-
Hvem prioriterer? Hvordan skal
nærmere om, hvad de gør så godt.
grafisk dækning, da det er en god
fremtidens ressourcer være fordelt?
Og der er faktisk en hel del interes-
forretning af have klinikker i ur-
Skal man overveje en radikal omor-
sante ting at komme efter.
bane områder med raske menne-
ganisering, så fremtidens udfordringer kan mødes?
Israel performer
hele vejen rundt
Når vi kigger internationalt på gode
sundhedsvæsener, popper Schweiz
ofte op. Men ser man på udgiftsniveauet, bliver Schweiz hurtigt uinteressant igen.
Andre gange er det Holland, som
fremviser gode resultater på nogle
områder, og som er værd at lære af.
Deres kommercielle sygekassesystem er dog politisk svært at overføre til Danmark. Læser man OECD’s
seneste rapport »Healthcare At a
Glance 2017« står det israelske
sundhedsvæsen godt.
Det performer flot på næsten alt,
sker, mens der ikke er mange kli-
Drives af
non-profit-organisationer
Grundlæggende har Israel som i
Danmark et universelt og skatteborgerbetalt sundhedsvæsen. Borgerne
skal som i Danmark selv betale en
mindre del af medicinudgifterne,
men ellers er alt stort set skattefinansieret.
Det er fire non-profit-organisationer, som driver sundhedsvæsenet
på nær plejehjem og hjemmepleje.
Med andre ord lidt a la de fem danske regioner, bortset fra at de også
har nogle af de sundhedsopgaver,
som kommunerne fik ved sidste
kommunalreform.
Alle fire non-profit organisationer er landsdækkende, så borgerne
nikker i periferien, hvor patienterne
er få og syge. De korte geografiske
afstande i Israel gør det dog til et
overkommeligt problem. De fire organisationer er 100 procent professionelt drevne med DJØF’ere og læger i spidsen. Parlamentet detailstyrer dog meget og kan fyre ledelsen.
Der, hvor det israelske sundhedsvæsen sig på en særlig interessant
måde adskiller fra det danske, er på
andre områder.
All in på det
nære sundhedsvæsen
For det første har man i Israel valgt
at gå all in på, hvad der svarer til
det nære sundhedsvæsen. Man bru-
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 4–2019
25

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm