Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen juni 2019 - Side 9



vifte af patientrelaterede karakteri-
niveau, husstandsindkomst, arbejds-
formål at belyse, i hvilket omfang
stika, som potentielt kunne have be-
markedstilknytning, immigrations-
forskelle i behandlingskvalitet bi-
tydning for patienternes sandsynlig-
status, sværhedsgrad af sygdom,
drog til forskelle i patientresultatet.
hed for at modtage optimal behand-
komorbiditet, skrøbelighed (det vil
ling frem for at fokusere på den iso-
sige plejehjemsbeboer eller ej) og
som blev indberettet til de kliniske
lerede betydning af individuelle ka-
geografisk bopæl.
kvalitetsdatabaser i perioden 2007
rakteristika.
Samlet sandsynlighed
Med andre ord er det fra et patientperspektiv måske af mindre relevans at vide, hvor meget lav indtægt eller høj alder i sig selv påvirker sandsynligheden for at få den
optimale behandling.
Derimod er det mere relevant at
kende den samlede sandsynlighed
for optimal behandling for den enkelte patient baseret på den kombination af demografiske, socioøkonomiske og kliniske karakteristika,
som patienten har på tidspunktet
for indlæggelsen.
For at belyse dette blev data fra
de kliniske kvalitetsdatabaser koblet
til en række nationale administrative
registre og sundhedsregistre hos
Danmarks Statistik.
For hver patient var det derfor
muligt at lave en detaljeret profil
baseret på alder, køn, uddannelses-
Analyserne omfattede patienter,
til 2016. Derudover blev analysen af-
Opfyldelse af
procesindikatorer
På baggrund af disse karakteristika
blev der foretaget en prædiktionsanalyse, som estimerede sandsynligheden for, at den enkelte patient
ville modtage den optimale behandling defineret som opfyldelse af alle
relevante procesindikatorer i forbindelse med den aktuelle hospitalskontakt.
Herefter blev patienterne med
henholdsvis den 10 procent største
og den 10 procent mindste sandsynlighed for optimal behandlingskvalitet identificeret. Opfyldelse af
relevante procesindikatorer blev
herefter opgjort og sammenlignet
for disse to patientgrupper. Endvidere blev resultatindikatorer i form
af 30 dages og 1 års mortalitet og
akut genindlæggelse opgjort.
Afslutningsvis blev der foretaget
en mediationsanalyse, som havde til
grænset til patienter, hvor minimum
50 procent af alle procesindikatorer
blev vurderet til at være relevante af
klinikerne. I alt blev der inkluderet
26.377 patienter med hjertesvigt,
113.123 patienter med KOL, 90.685
patienter med apopleksi og 60.275
patienter med hoftebrud.
Bedst og værst
stillede patienter
Sammenligning af patientkarakteristika mellem de bedst og værst stillede patienter, altså de patienter
som havde henholdsvis den relativt
højeste og laveste sandsynlighed
for en optimal behandling i henhold
til gældende anbefalinger fra nationale kliniske retningslinjer, var ikke
helt entydige mellem sygdomsområderne.
Der var dog generelt en overvægt af patienter, som var ældre,
havde kortere uddannelse, lavere
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 4–2019
9

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm