Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts 2019 - Flipbook - Side 19
Land og by
– en verden til forskel
Men det er muligt at mindske forskellene, hvis vi prioriterer i forhold
til de, som har størst behov.
Af Jannik Falhof
overvægt af studerende og ressourcestærke borgere, og arbejder nu på fjerde år i en større, nystartet praksis i Grenaa med mange ressourcesvage
Uanset hvor man er praktiserende læge, er man
indgangsporten ind til sundhedsvæsenet. Den
og ældre.
I denne artikel vil jeg gøre mig nogle refleksio-
praktiserende læge udgør trygheden for borgerne
ner over, hvad forskellen er på at udøve mit er-
i forhold til at give hjælp, når de har behov, og
hverv som praktiserende læge det ene og det an-
man repræsenterer den kontinuitet, der er nød-
det sted. Jeg vil desuden give mit bud på, hvordan
vendig for, at borgerne skal få det bedst mulige
vi gør noget ved den store ulighed i sundhed, som
forløb, når de kommer i kontakt med sundheds-
jeg har oplevet mellem storby og udkant.
væsenet.
Alligevel er det slående at se hvilken forskel, der
er på at være praktiserende læge i en storby og i
en udfordret udkantskommune. Mit sammenligningsgrundlag er Aarhus og Grenaa. Jeg har været
otte år i en veltunet midtbypraksis i Aarhus med
18
TFDS 2–2019 · T E M A
One size fits all
Vores sundhedssystem er i høj grad bygget op ud
fra princippet one size fits all, og denne model afspejler, hvordan man honorerer de praktiserende
læger for deres arbejde. Princippet er, at en kon-
sultation er en konsultation, og at en årskontrol er
fod. Han deltager ikke i sin egen omsorg, han får
en årskontrol, og der tages ikke i ressourcealloke-
ikke lagt sin livsstil om, og det er udtalt svært at
ringen højde for, om der er tale om en simpel eller
få reguleret hans diabetes.
en kompleks problemstilling, en yngre eller en æl-
Alligevel stiller man fra samfundets side de
dre borger eller en ressourcestærk eller ressource-
samme ressourcer til rådighed for den praktise-
svag borger.
rende læge i forhold til at få styr på de to patienters sygdomme.
To diabetikere viser udfordringen
Udfordringen ved modellen kan illustreres med to
eksempler på en diabetiker med hypertension fra
henholdsvis Aarhus og Grenaa:
På den ene side er der den ressourcestærke og
veluddannede gymnasielærer fra Aarhus, som udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han vil deltage aktivt i sin egen behandling, træner, er motiveret for at lægge sin livsstil om, møder til aftalekontroller og har en stor chance for at blive velreguleret. Tilmed kommer han til læge, så snart han
mærker de første symptomer, og bliver således
fanget i tide.
På den anden side er der den uuddannede kontanthjælpsmodtager fra Grenaa, som alle dage har
været overvægtig, ryger, ikke motionerer, spiser
usundt, er enlig, har et misbrug, har udtalt dårlig
økonomi og udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han venter længe med at gå til læge og går
først til lægen, da han begynder at få et sår på sin
Bunder i socioøkonomiske forhold
Det kan ikke undre, at der er en udtalt forskel på
prognose og grad af følgesygdom, levetid, antal
indlæggelser og forbrug af kommunale ydelser for
de to personer. Uligheden i personernes sundhed
er slående og bunder i personens socioøkonomiske forhold. De svageste, de mest komplekse og
de dårligst stillede borgere kræver simpelthen meget mere af den praktiserende læge og af sundhedsvæsenet på sigt.
Når man har været så heldig at prøve at arbejde både i en bypraksis med overvægt af ressourcestærke borgere og i en udkantspraksis i en
landkommune med overvægt af ressourcesvage
borgere, er forskellen slående.
Større arbejdsbyrde i udkanten
Den potentielle arbejdsbyrde per patient er markant større i udkanten, hvor også andelen af æl-
T E M A · TFDS 2–2019
19
