Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts 2019 - Flipbook - Side 24
skers liv, kan tage udgangspunkt i
Ikast-Brande kommune og i kommu-
hvordan man kunne formulere et
fællesskab, der eksempelvis bakker
Det Dobbelte KRAM.
nernes Sund By Netværk.
ukompliceret begreb, der kunne
op om ændrede vaner. Der er i kom-
sammenstilles med KRAM, men som
munerne samlet solid viden om fri-
havde fungeret rigtigt godt i mange
satte lys på de beskyttende fakto-
villige sociale foreninger, netværk
år, begyndte blandt andet sund-
rer. Altså med fokus på hvad der er
og idrætsforeninger, og der lægges
hedsinnovator Peter Thybo fra Ikast-
væsentligt for den enkelte at tage
vægt på at vise borgere hen til for-
Brande kommune at spekulere over,
fat på, når man vil gøre noget for at
eninger og netværk, som en del af
få et godt liv. Resultatet blev efter
en forebyggelse tilbud og genoptræ-
Det Dobbelte KRAM, som Peter
ning.
Efter at det traditionelle KRAM
Startede i
Ikast-Brande Kommune
Baggrunden for udviklingen af det
dobbelte KRAM skal især findes i
Figur 1. Princip for Det Dobbelte KRAM. Kilde: Thybo P. (2016): Det Dobbelte KRAM.
Kompetencer
USUND
Accept
Relationer
Sundhedsfremme
Mestring
SUND
Stærk følelse af
sammenhæng
Svag følelse af
sammenhæng
Sundhed i et
livsperspektiv
Syg
Helbred i et
biologisk perspektiv
Dårligt helbred
Rask
Godt helbred
Thybo siden har videreudviklet og
beskrevet i en bog om emnet fra
Accept: Det er et ønske for langt det
2016.
fleste at have frihed til at leve det
liv, man gerne vil. Der kan imidlertid
Fire elementer i
Det Dobbelt KRAM
Princippet for Det Dobbelte KRAM
kan ses på figur 1 og består af Kompetencer, Relationer, Accept og Mes
tring:
24
Alkohol
TFDS 2–2019 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
Motion
sændringer. Mestringsstrategier ind-
er et vigtigt element i vejen mod et
går derfor som en del af komponen-
bedre liv at kunne acceptere, at det
terne i de sundhedspædagogiske til-
kan ske, og at man kan komme vi-
gange.
dere – også med ændringer i funktiFigur 2 på næste side viser sam-
Kompetencer: For at kunne håndtere
lationerne i form af venner og fami-
menhængen mellem det traditio-
forandringer skal der kompetencer
lie accepterer det. Mange fagprofes-
nelle KRAM og Det Dobbelte Kram.
til. Når det specifikt handler om livs-
sionelle arbejder meget med pæda-
Sammenhængen kan i praksis
stilsændringer, kan den fagprofessi-
gogikker i forhold til borgerens og
komme til udtryk ved, at dialogen
onelle ved en sundhedspædagogisk
de pårørendes accept.
mellem for eksempel borgeren og
tilgang formidle viden om det til
en social pædagog og en sygepleMestring: Evnen til at kunne mestre
jerske kan rumme en dialog om
forandringsprocesser og tilegne sig
både risikofaktorer og sundheds-
Relationer: Det er af betydning for
gode fremgangsmåder for at
fremmende faktorer, uagtet at der
den enkelte at være en del af et in-
komme positivt videre er uomgæn-
kan være tale om meget forskellige
kluderende og anerkendende socialt
gelig, når det handler om livsstil-
faglige udgangspunkter.
Forebyggelse
Rygning
ninger, som kræver omstilling. Det
onsevnen. Det er også vigtigt, at re-
borgerne.
Kost
opstå fysiske og psykiske begræns-
Samtalehjul i
Haderslev Kommune
I Haderslev Kommune anvendes tilgangen af de medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse, der har den
første samtale med en borger, efter
at læger og/eller sygehus har lavet
en henvisning til en afklarende samtale. Den indledende sundhedssamtale er indgangen til samtlige forebyggende og sundhedsfremmende
forløb i kommunen.
Hvis borgeren er motiveret, sender almen praksis eller sygehusafdelingen en »ref 01« i form af en henvisning til lokationsnummeret, og
borgeren kan også selv tage kon-
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 2–2019
25
