Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts 2019 - Flipbook - Side 35
en viden om hvilke patientsikkerhedsmæssige risici, afdelingen har i
forbindelse med deres flytning.
Risikovurderinger
før indflytning giver ro
Risikovurderinger før indflytning
har vist sig at give rigtig god mening som et godt styringsredskab til
i fællesskab at få øje på potentielle
sikkerhedsbrister, der ikke var
tænkt på.
Risikovurderingerne er et brugbart redskab, der giver ro, systematik og overblik over områder, der
skal være styr på inden indflytningen. Erfaringerne viser, at det er
vigtigt at få mange forskellige perspektiver med og sætte det rette
tværfaglige hold med ledelse, læger, sygeplejersker og sekretærer
m.fl.
Hvis der mangler væsentlige interessenter, kan der være risici, der
ikke erkendes. I operationsafsnittene er det særdeles vigtigt, at de
kirurgiske samarbejdspartnere deltager aktivt, da patienternes sikkerhed er et fælles anliggende. Oftest
har der deltaget 10-15 personer i risikovurderingerne.
34
Risici på operationsog bedøvelsesafdelinger
I hospitalets operations- og bedøvelsesafdelinger har det især givet
rigtig god mening at lave risikovurderinger. Disse afdelinger skal i det
nye hospital arbejde sammen på
tværs af specialerne, personalet
skal arbejde sammen med nye kolleger, og der er mange nye arbejdsgange, der skal implementeres.
Nogle af de identificerede risici,
der gik igen blandt afdelingerne, var
melding af hjertestop og akut blødning på op-stuen – hvordan bestilles
blod, og er der styr på beredskabet?
– og at telefonnumre til vigtige kald
skiftes ud, så alle skal lære nye telefonnumre at kende.
plads. Det kan være ændringer i
med stor succes har anvendt tvær-
Metoden er enkel. Man kan sag-
forskellige procedurer eller bare det
faglige tavlemøder som sikkerheds-
tens gøre det selv, når man har
at finde op til afdelingen fra om-
briefinger, hvor personalet »tjekker
bejdsgange, herunder nye måder at
prøvet én gang. Det er rigtig vig-
klædningsrummet.
ind« på hver vagt og sætter fokus
kalde hjertestop, bestille blod og få
tigt at få alle interessenter med –
portørhjælp på.
at sætte det rigtige hold. Hvis
listen blevet brugt som en liste til at
der kunne blive patientsikkerheds-
man ikke har alle med, vil det få
tjekke, at også alle medarbejdere
kritiske.
ledning til en mere dybdegående
betydning for kvaliteten af vurde-
har styr på telefonnumre til hjerte-
scenarietræning, hvor personalet
ringen.
stop og brand. Samtidig har tjekli-
enorm ved indflytning i en ny akut-
sten sikret, at alle har fået overblik
afdeling. Der viste sig derfor et stort
over afdelingens fysiske rammer og
behov for at repetere personalets
nyt udstyr.
opgaver i kritiske situationer, brug
indretningen af operationsstuen eller oplæring af personalet i nye ar-
I nogle tilfælde giver fundene an-
må mødes igen og træne en kritisk
Oversygeplejerske,
situation – eksempelvis modtagelse
Aarhus Universitetshospital
af den akutte patient.
TFDS 2–2019 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
Efter afdelingen er flyttet, er tjek-
tende prioritering af de identificerede risici gør det overskueligt at
følge op på de indgåede aftaler. I de
udarbejdede handleplaner skal der
detaljeret være beskrevet, hvem der
har ansvaret for handlingen med
opfølgning på tiltagene skal finde
sted.
”
Risikovurderinger er et brugbart
redskab – det giver et solidt fundament at stå på. Vi fik i fællesskab øje på ting, som vi ikke
havde set tidligere.
Hjertestopkoordinator,
Aarhus Universitetshospital
på potentielle akutte situationer,
Da alt er nyt, er kompleksiteten
af nye systemer som rørpost og
Farvemarkering og den afslut-
deadlines, og hvornår en planlagt
Vurderinger skal laves
i god tid
Erfaringerne fra risikovurderingerne
er også, at de skal laves i rigtigt
god tid inden flytningen, og gerne
så snart det er muligt at tilgå den
nye afdeling. Det vil i praksis sige
op til 2-3 måneder før flytningen.
De fund, der bliver gjort i risikovurderingen, er ofte områder, der kræver tid og planlægning at få på
”
gen, at finde vigtige remedier til
Patientsikkerhedstjeklisten
er sidste sikkerhedstjek
Alle afdelinger har anvendt patientsikkerhedstjeklisten, og tilbagemeldingen fra afdelingerne er, at den er
let at anvende, giver et godt overblik og fastholder fokus på hvilke
patientsikkerhedskritiske områder,
afdelingerne skal have styr på inden
flytningen.
Nogle af de patientsikkerhedskritiske områder har også givet afdelingerne anledning til at fokusere
endnu mere på at træne forskellige
situationer. Det kan for eksempel
være træning i korrekt alarmering af
hjertestop og afholdelse af et orienteringsløb i at finde rundt i afdelin-
alarmsystem og placering af udstyr
”
Flyttetjeklisten giver et godt samlet overblik over risikoområder,
som vi skal have styr på, inden vi
flytter. Efter vi er flyttet, har vi
brugt tjeklisten til at interviewe og
sikre at alle ansatte ved, hvordan
de skal agere ved for eksempel
brand og hjertestop.
Patientsikkerhedskoordinator,
AUH
Sikkerhedsbriefinger
giver tryghed
Erfaringen er, at få afdelinger har
anvendt sikkerhedsbriefinger. En af
dem er hospitalets akutafdeling, der
som brandudstyr, AED og akutkasse. Det gennemførte »tjek ind«
gav personalet tryghed, når de var
på arbejde.
Afdelinger er gået
i patientens fodspor
Enkelte afdelinger har selv valgt at
gå i patientens »fodspor«. Afdelingerne har erfaret, at der kan være
lang vej for patienten at gå fra eksempelvis parkeringspladsen til afdelingen. Skiltningen til afdelingen
er ikke altid åbenlys og nem at forstå for en patient, der aldrig har været på hospitalet før.
Det har medført ændringer i
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 2–2019
35
