Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen marts 2019 - Flipbook - Side 40
derne skal ses som hensigtserklæ-
et internationalt synspunkt har Dan-
ringer om rettidig stillingtagen til en
mark også generelt bevæget sig
gaven tidligere vist sig vanskelig,
overskridelserne. Finsencentrets
given patients mulige kræftdiag-
støt fremad målt på femårs-overle-
blandt andet på grund af utilgæn-
forløbskoordinatorer udfærdigede
nose, hvorfor de ikke er egentlige
velsesraten for en række forskellige
gelig adgang til tidstro data og util-
derfor en registreringsmodel for sy-
lovkrav (Sundhedsdatastyrelsen,
cancertyper, hvor vi i dag er blandt
strækkelige monitoreringsmulighe-
stematisk at kunne kvantificere de
2018b).
de bedst rangerede lande inden for
der på klinikniveau. Før Sundheds-
kvalitative, mere prosaformede år-
cancerbehandling (Allemani et al.,
platformens implementering i no-
sagsforklaringer.
2018).
vember 2016 anvendtes den regio-
Diagnosticering af kræft er særdeles vanskelig, idet symptomer på
kræft ofte er uklare, og kun få pa-
Datamæssigt er der også grund
Desværre har monitoreringsop-
nale ledelsesplatform kaldet »Fælles
tienter med mistanke om kræft en-
til at glæde sig, da en stor indsats
Ledelsesinformationssystem«, der
der med at blive diagnosticeret med
for korrekt registrering af pakkefor-
fortsat er i brug og blandt andet vi-
en kræftsygdom (Vinge et al., 2012).
løb har resulteret i større datakom-
ser, hvor mange kræftpakkeforløb
Den øgede bevågenhed fra politisk
plethed. For Region Hovedstaden
der tilskrives den givne organisa-
side og ambitiøse tidskrav i stan-
har man i 3. kvartal 2018 registre-
tion og overholdelse af delperioder.
dardforløbene medførte gentænkte
ret 1.541 patientforløb, hvilket er et
arbejdsgange lokalt. Arbejdsgan-
større antal registreringer end før
gene mundede primært ud i et tæt-
Sundhedsplatformens implemente-
tere samarbejde mellem diagnostik,
ring (Sundhedsdatastyrelsen,
paraklinikere og medicinere end tid-
2018b). Derfor er forholdene for va-
ligere og har fjernet udrednings-
lid kræftpakkemonitorering i dag
mæssige flaskehalse (Schultz, 2017).
bedre end nogensinde før.
Stadig bedre målopfyldelse
Ifølge de seneste opgørelser fra
Sundhedsdatastyrelsen ligger den
overordnede kræftpakkemålopfyldelse mellem 73 procent og 86 procent. På landsplan er målopfyldelsen 81 procent på landsplan, og den
er gradvist blevet bedre og bedre
(Sundhedsdatastyrelsen, 2018b). Fra
40
Vanskelig
monitoreringsopgave
På Rigshospitalet arbejdes der fortsat kontinuerligt på at øge procenten af antal overholdte kræftpakker.
Et nødvendigt første skridt er her at
kunne monitorere hvilke patienter,
der modtager udredning og/eller
behandling lokalt
TFDS 2–2019 · S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U
Behov for forklaring
på forsinkelser
Hvis en given kræftpakkes delperiode overskrides, vil der forekomme
et naturligt behov for at kunne forklare, hvorfor forsinkelsen forekom:
Skulle der foretages yderligere udredning? Tog patienten på ferie?
Manglede man kapacitet i ambulatoriet?
Sådanne spørgsmål blev tidligere
besvaret ud fra enten klinikernes
egne erfaringer eller ved opslag i
patienters journaler. På Rigshospitalet fandt man ved gennemgang af
en række af overskredne kræftpak-
keforløb mønstre i forklaringer til
Målrettede forbedringstiltag
Med kendskab til forsinkelsernes årsager og tilhørende antal forekomster kan man iværksætte mere målrettede forbedringstiltag med henblik på en bedre overholdelse af
standardforløbstiderne på taktisk
og operationelt ledelsesniveau.
Med andre ord kan de behandlende afdelinger få indsigt i hvilke
delperioder, der forårsager overskridelser i det samlede kræftpakkeforløb. Hver enhed har naturligvis ansvar for sin egen delproces i
form af udredning eller behandling,
men overblikket betyder også, at
behandlende afdelinger kan bestræbe sig på at kompensere for
forlænget udredning. Registreringssystemet kaldte man »Struktureret
Monitorering af Kræftpakker« eller
forkortet SMaK.
Startede som
regnearksløsning
Inspirationen til et monitoreringssystem stammer fra Onkologisk Klinik
på Rigshospitalets Finsencenter, og
udviklingen af SMaK startede i 2015
som en simpel regnearksløsning. I
regnearket registrerer forløbskoordinatoren hver kræftpatient, som 1)
havde fået tilbudt initial behandling
i Onkologisk Klinik og 2) var i et
kræftpakkeforløb.
Med henvisning til Sundhedsdatastyrelsens organspecifikke monitoreringsvejledning over hensigtsmæssige standardforløbstider blev
de indtastede patienter målt på, om
hvorvidt behandlingsforløbet var
foregået inden for de anbefalede
tidsgrænser (Sundhedsdatastyrelsen, 2018a).
Der er løbende foretaget revisioner for at kunne skære ind til kun
de mest nødvendige informationer
for at kunne give indblik i klinikkens
præstationsniveau.
Forklaring på
overskridelse angives
Udover en angivelse om overholdelse bliver forløbskoordinatoren
bedt om at angive en prædefineret
forklaring til en eventuel overskridelse af delperioden. Sådanne årsager tæller ni forskellige muligheder,
for eksempel »patientens eget ønske«, »udskydelse på grund af andet
udrednings/behandlingsforløb« eller
»tandudtrækning«.
Det er netop heri, at originaliteten består i SMaK, nemlig en mulighed for at identificere og kvantificere kvalitative årsager til forsinkede kræftpakkeforløb, så ledelsen
kan målrette korrigerende tiltag
med størst mulig præcision. Den seneste udgave af SMaK er opbygget
som et todelt system. Del 1 er registreringsarket til de enkelte forløbskoordinatorer, og del 2 består af en
tilkoblet dashboardvisning. Fra dashboardet hentes data fra forløbskoordinatorernes registreringsark.
Dashboard med tre grafer
I dashboardet bliver brugeren præsenteret for primært tre grafer, som
ses på figur 1-3:
Figur 1 viser en månedsvis opgørelse over overholdelsesgraden af
delperioder eksemplificeret ved delperioden »OF3: Forberedelse til be-
S U N D H E D S V Æ S E N E T L I G E N U · TFDS 2–2019
41
