Energi Fyn Årsrapport 2019 - Magasin - Side 47
Ledelsesberetning - Udviklingen på Fyn
Ledelsesberetning - Udviklingen på Fyn
Udviklingen på Fyn
Udviklingen på Fyn går stærkt, og vi mærker i høj grad også, at den grønne
omstilling for alvor banker på i forhold til udviklingen af elnettet.
Vi er glade for og stolte over at være en del af udviklingen på Fyn
samt en aktiv medspiller i forhold til den grønne omstilling.
Elektrificeringen af varmeforsyningen går hurtigt i disse år. Varmepumper og elkedler vinder indpas både på varmeværker, hos
virksomheder og i andre større bygninger. De store varmepumper
er godt for den grønne omstilling og giver os større mulighed for
at udnytte strømmen fra vindmøller og solceller, men det kræver
også, at elnettet udvikles og styrkes, så det er gearet til og understøtter udviklingen.
Det er vigtigt for os at sikre vores andelshavere høj forsyningssikkerhed gennem et effektivt og veludviklet elnet. Vi investerer
i elnettet, så vi kontinuerligt opretholder en høj forsyningssikkerhed og sikrer et robust og stabilt elnet, der kan understøtte den
grønne omstilling samt fremtidens behov for et intelligent elnet.
Stor aktivitet på Fyn
Solen skinner over Fyn
I årets løb har vi behandlet mere end 5.700 installationssager.
Det drejer sig om alt fra nytilslutninger i forbindelse med nyudstykkede boligområder til omfattende installationer og udvidelser til Nyt OUH, Syddansk Universitet, Odense Letbane og de
fynske gartnerier.
Interessen for at opsætte solcelleparker er steget markant, og
Vores Elnet har i årets løb fået mange henvendelser angående
opstilling af solcelleparker.
Når det drejer sig om store solcelleanlæg, kræver det mange
beregninger i forhold til, om det kræver udvidelser af 60 kV nettet. Særligt fordi solcelleanlæg vil betyde store spændingsvariationer.
I 2019 er der blevet bygget 4 substations til Odense Letbane. De
skal levere kørestrøm til letbanen. Vi har bygget fire nye 10/0,4
stationer, som via 60/10 stationen ved SDU leverer byggestrøm
til Nyt OUH. Desuden har vi etableret forsyning til flere fynske
gartnerier, der udvider deres produktion.
Strøm sikrer mere miljøvenlig
varme
Kabelarbejde på
17 meters dybde
Vores Elnet har i 2019 etableret et nyt 60 kV kabel
mellem Mesinge og Kerteminde.
Arbejdet omfattede blandt andet en 350 meter lang styrbar underboring under
Kerteminde Fjord. Da fjorden nogle steder har en dybde på op til 17 meter, krævede arbejdet ekspertise og boreudstyr fra Holland.
Også på land var der flere forhindringer, fordi området gemmer på mange levn
fra blandt andet vikingetiden og fredede stendiger. Det nye 60 kV kabel mellem
Mesinge og Kerteminde betyder, at 60/10 kV stationen i Mesinge nu har en
2-sidet forsyning og dermed øget forsyningssikkerhed. Desuden er luftledningerne over Kerteminde Fjord fjernet.
Den store aktivitet betyder, at antallet af installationer i 2019 er
vokset betydeligt, og at vi nu har mere end 208.800 elmålere.
Vi oplever også en stor interesse for at producere mere miljøvenlig varme ved hjælp af store varmepumper og elkedler.
ÅRSRAPPORT 2019 · ENERGI FYN A.M.B.A. · ENERGI FYN-KONCERNEN
ENERGI FYN - FYNBOERNES ENERGISELSKAB
46
47